LittleBigHelps VelgørenhedsGalla 2012

LittleBigHelp oprettede dette event Andet

26 okt 2012 kl. 18:30

Hilton Copenhagen Airport

Ellehammersvej 20, 2770 københavn

Velgørenhedsgalla 2012
Gallamiddag – Auktion – Foredrag – Koncert
Hilton Copenhagen Airport
Fredag den 26. oktober 2012, kl. 18.30

Invitér jeres kunder, partnere og medarbejdere til et anderledes aftenarrangement, som byder på en gribende indsigt i indiske gadebørns livsvilkår, underholdning på højt niveau og rig mulighed for at netværke samtidig med, at I gør en god gerning. Brug denne aften til at knytte endnu tættere bånd med dine medarbejdere eller eksterne kontakter. Der vil blive grinet, måske fældet en tåre - alle sanser kommer i spil. Alt sammen med det formål at rejse penge til LittleBigHelps udviklingssprojekter i Indien. Alle indtægter går ubeskåret til videreudviklingen af projekter i Kolkata-området, som har fokus på at forbedre gadebørns livsvilkår og gennem uddannelse sikre dem en bedre fremtid. Projekterne er et dag- og natcenter på Howrah Station for gadebørn, Salimar skole og børnehave med 135 elever i et slumområde, samt støtte til et børnehjem med 50 drenge. En skole på en losseplads er et forestående projekt.

Velgørenhedsgallaen afholdes den 26. oktober 2012 på Hilton Copenhagen Airport og er resultatet af et længevarende samarbejde mellem LittleBigHelp og Hilton in the Community Foundation. Det er tredje år i træk, der bliver afholdt velgørenhedsgalla, og sidste år blev der indsamlet 375.000 kr.!

LittleBigHelp Velgørenhedsgalla 2012

• Aftenens konferencier: Jes Dorph-Petersen

• Spændende foredrag og dokumentarfilm om gadebørn i Indien og LittleBigHelps projekter ved Lisbeth Johansen, stifter af LittleBigHelp

• Musikalsk underholdning: DJ Master Fatman og Intim koncert med Clara Sofie

• Auktion under ledelse af Kasper Nielsen fra Bruun Rasmussen Kunstauktioner

• Pause med sanseoplevelser, musikalsk underholdning med Line Elmer and the Wise Men og små overraskelser

• Mulighed for at udvide det professionelle netværk

• Mad & drikke: velkomstdrink, udsøgt 3-retters menu, vinmenu og kaffe.

Bestil bord nu til denne totaloplevelse, så din virksomhed får mulighed for at gøre et uforglemmeligt indtryk på jeres gæster.

For mere information om organisationen og projekterne besøg www.littlebighelp.dk. Hvis du har yderligere spørgsmål, eller hvis din virksomhed er interesseret i at donere gaver til auktionen, så kontakt venligst Lisbeth Johansen, lj@littlebighelp.dk / tlf. 24 85 58 58.

Med venlig hilsen

Lisbeth Johansen, Founder

 

 

 

 

Billetter


1/2 bord med 5 pladser

Salg lukket


1/1 bord med 10 pladser

Salg lukket


1 corporate bord for 10 personer

Salg lukket


Enkeltbillet

Salg lukket


Ingen billetter tilgængelige

Der kommer 99 andre

Se flere