Om Billetto

 

Billetto er en dansk virksomhed baseret i København, men med brugere fra hele Danmark. Vi har siden vores start hjulpet arrangører med at håndtere tilmeldinger og betalinger til tusindvis af events. Vores arrangører anvender Billetto til alt lige fra mindre julefrokoster, pokeraftener, rollespil, til koncerter og sportsstævner med mange tusinde deltagere.

 

Det er helt gratis at bruge Billetto for dig som arrangør, og vi tager Danmarks laveste billetgebyr. På Billetto opretter du selv din egen eventside ved hjælp af få, enkle trin. Via din eventside har du en simpel og sikker måde at håndtere betalinger og tilmeldinger på, samtidigt med at du kan præsentere dit arrangement på en sjov eller flot måde over for dine gæster. Det tager få minutter at oprette en eventside, så du kan have online tilmelding og betaling klar til din gæster allerede idag.


Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe på 51 90 20 57 på hverdage fra kl. 10-16, eller sende en mail til info@billetto.dk. Du kan også se om du finde svar på dit spørgsmål i vores FAQ. Du kan også gå ind og oprette en test eventside for at se, hvordan vores system fungerer - det er helt gratis, og du kan altid lade vær at udgive eventsiden. Prøv systemet her.

 

 

Holdet bag Billetto

 

 

Henrik Teisbæk 

Medstifter, direktør

 

Henrik er direktør, og leder bl.a. planlægningen og udførelsen af salgs- og marketingstrategier, samt analyse og udvikling af nye markedssegmenter hos Billetto. Han er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet, med speciale i trådløs kommunikation, og har under sit studie arbejdet for IBM som Product Manager. Efter endt uddannelse forsatte Henrik sin karriere hos Lenovo, en af verdens største computer- og it-virksomheder. Han startede som Market Manager for de nordiske lande, men avancerede i løbet af sine tre år i virksomheden til at blive ansvarlig for hele Europa. Ved siden af jobbet hos Lenovo har Henrik været involveret i flere pionerprojekter inden for laser- og satellitteknologi.

 

Hos Billetto bidrager Henrik med sin store erfaring inden for internationalt samarbejde, prisstrategier og forretningsudvikling. I kraft af sin kandidatgrad inden for informationsteknologi har han også et godt indblik i den tekniske side af virksomheden. Når Henrik ikke er på arbejde, slapper han gerne af ved at reparere på sin gamle båd, og han er også en hyppig gæst på pisterne i Val Thorens.

 

 

Henrik Akselbo

Drift og administration

 

Henrik står for den daglige drift i Billetto. Det er hans opgave, at der bliver holdt styr på alle de løse tråde i en travl hverdag, og at både billetkøbere og arrangører får en kompetent og professionel oplevelse med brugen af Billetto. Henrik har en bachelor i Business, Language and Culture Management fra Copenhagen Business School, hvor han også har læst cand. merc. i Managing Innovation & Business Development. Siden han var helt ung, har Henrik arbejdet forretningsmæssigt og organisatorisk med internetvirksomheder. I 2004 blev han den første medarbejder i dkbn.dk, som han i løbet af de næste fire år var med til at gøre til en succesfuld virksomhed med over 220.000 brugere i Danmark. Herefter flyttede han til Miami for at blive partner og direktør i US By Night, som var et amerikansk datterselskab til dkbn.dk.

 

Henriks erfaring gør, at han har en indgående forståelse for forretningsudvikling og projektledelse indenfor internetvirksomheder på internationalt plan. Han har også et særdeles veludviklet organisationstalent, der til daglig gør ham til en vigtig del af Billetto-teamet. I sin fritid spiller Henrik fodbold på hyggeplan og har også en stor forkærlighed for quizspil - særligt Bezzerwizzer.

 

 

Anders Fink

Medstifter, forretningsudvikling

 

Anders har ansvaret for forretningsudvikling både nationalt og internationalt, og det er ham, der opsøger nye større samarbejdspartnere til Billetto. Han har en bachelor i produktion og konstruktion fra Danmarks Tekniske Universitet med fokus på management, planlægning og udvikling. Anders startede sin karriere hos Tadaah Internet-tv, hvor han havde ansvaret for samarbejde om nye kanaler og reklametilbud. Anders arbejdede både med store internationale aktører på tv-markedet samtidigt med, at han stod for forretningsudvikling på det globale marked for niche-tv. I sit arbejde for Billetto gør Anders brug af sine talenter for forretning og samarbejde, på tværs af kulturer og landegrænser. Han dyrker en del sport i fritiden og er en af Billetto-teamets bedste fodboldspillere.

 

 

Christian Hølmer

Medstifter, teknisk direktør

 

Christian Hølmer leder den tekniske udvikling og er ansvarlig for at vælge den rigtige teknologi til formålet hos Billetto. Han har en baggrund som softwareingeniør fra Danmark Tekniske Universitet og har erfaring som iværksætter og medstifter af det finansielle startup UPSIDO.com. Til daglig fungerer han som systemarkitekt og projektleder. Når han ikke er ved tastaturet, sætter Christian pris på mad - især retter fra det franske køkken er blandt favoritterne.


 

 

Patrick Borre

Medstifter, strategi


Patrick Borre er ansvarlig for firmaets overordnede vision og strategi. Udover Billetto har Patrick også stiftet Downtown, der på otte måneder slog rekorden i økonomisk vækst for internetvirksomheder i Danmark. Patrick var også medstifter af virksomhederne Tadaah og One See, der begge specialiserede sig i internet-tv. Tadaah servicerede blandt andet firmaer som Greenpeace, World Chess Federation og Bet24.


Før Patrick markerede sig som talentfuld iværksætter, studerede han design og innovation på Danmarks Tekniske Universitet, inden hans mange projekter begyndte at opsluge al hans tid. Til daglig fungerer Patrick som omdrejningspunkt og inspirator for Billetto. Han er manden, der får tingene til ske og med succes realiserer de visioner, som andre ikke kan se og ikke tror på. Med et højt energiniveau, godt humør og roligt overblik er Patrick konstant på udkig efter muligheder for at gøre Billetto endnu bedre. Patrick elsker at rejse, og når tiden tillader det, forsøger han sig også som musikproducer indenfor bossanovapop.

 

 



Erik Balck Sørensen

Medstifter, økonomi og strategi

 

Erik er med til at planlægge de overordnede strategier for Billetto, og har stort fokus på det økonomiske aspekt af potentielle tiltag. Han er uddannet fra Copenhagen Business School, og var, før han blev en del af Billetto, administrerende direktør for TK Energy. Herudover har han også været med til at starte flere virksomheder op indenfor eGaming branchen. Hans erfaring og uddannelse gør ham særdeles kompetent, når det gælder håndtering af budgetter, fundraising, forretningsmodeller og juridiske spørgsmål for Billetto. Erik er desuden stærk i forhandlingssituationer, ligesom han også har været med til at kvalitetssikre Billettos forretningsplan. Eriks professionelle lidenskab er udvikling og eksekvering af nye forretnings- og partnerskabsmodeller.

 

 


Jesper Borre Hansen

Medstifter, økonomi

 

Jesper står for økonomien i Billetto, og har stor erfaring som leder af egen virksomhed. Jesper er uddannet maskiningeniør fra Danmarks Tekniske Universitet og var i 25 år ejer og direktør i Borre Metalvarefabrik A/S, som beskæftigede over 50 medarbejdere. Efter at have solgt sin virksomhed fortsatte Jesper som udviklingschef for net-tv virksomheden Tadaah, hvor han arbejdede med online videostreaming og håndtering af store datamængder. Herefter stiftede han sammen med to andre og sin søn Patrick virksomheden OneSee, der lige som Tadaah beskæftigede sig med net- tv. Jesper er den ældste i Billetto-teamet og bidrager med sin store erfaring indenfor ledelse og projektstyring. Jesper er fysisk aktiv i sin fritid, hvor han blandt andet spiller golf, løber og danser salsa.

 

 

 


Mark Pellegrini 

Medstifter, videoproduktion 


Mark står bl.a. for at producere videoer til Billettos hjemmeside og partnere. Han er uddannet filmklipper og tilrettelægger og har gennem de seneste par år leveret flere dokumentarer og programmer til DR1 og TV2. Mark har desuden drevet adskillige e-commerce hjemmesider og er godt inde i affiliate marketing. Når han ikke knokler foran skærmen, nyder han tiden med sin familie.

 

 


Anders Borre Hansen 

Softwareudvikler 


Anders arbejder bl.a. med den brugerflade man møder på Billettos hjemmeside. Efter have læst informationsteknologi på Danmarks Tekniske Universitet, tog han springet ud i erhvervslivet. Anders er skarp til Ruby on Rails og front-end udvikling, og har også værdifulde erfaringer indenfor dette område fra sit tidligere arbejde hos Upsido. Sammen med Christian Hølmer og resten af udviklingsholdet arbejder Anders på konstant at forbedre Billetto platformen og implementere de seneste nye teknologier.