Udtagelse til Brobyholdet 12/13

Broby Sportsefterskole oprettede dette event Sport

25 aug 2012 kl. 10:00 - 16:00

Broby Sportsefterskole

Vesterågade 60, 5672 Nr. Broby

Brobyholdet 12/13.

Så er tiden inde til at melde sig til ”Brobyholdet” 12/13 - Gymnastikholdet for gamle elever.


Melder man sig til at stille op til holdet, skal man læse dette grundigt igennem. Alle som har lyst kan stille op til holdet. Der vil i den forbindelse være en udtagelse. Man skal, selvom man har været på holdet før, melde sig til udtagelse og huske på at man ikke er selvskreven, selvom man har været deltager året før. Vi ønsker kun i melder jer til udtagelsen, hvis I har lyst til at gå på holdet og hvis I er klar på at følge de regler og betingelser der følger med.

Træningerne kommer til at foregå fra fredag klokken 19.00 til lørdag klokken 16.00. Disse træninger er der obligatorisk fremmøde til. Er der træninger man ikke kan komme til, skal der meldes afbud til en af trænerne telefonisk og ikke pr. besked/sms. Gymnasiefester og andre fester er IKKE en anledning til at melde afbud til træning, da vi kun træner få gange. Grundet de få træninger, er det meget vigtigt at der bliver produceret noget hver gang, så vi ikke skal starte forfra hver gang vi mødes. Holdets træninger vil man løbende få information om, men de første træningsgange vil man få information om til udtagelsen. 

Udtagelsen vil foregå lørdag den 25. august klokken 10.00 - 16.00. Der vil selvfølgelig være en opvarmning og derefter vil man lære en lille sekvens, som vil blive vist for den/dem som udtager. Udtageren vil stå og bedømme hver enkelt på gulvet. For pigernes vedkomende kan der muligvis komme en ekstra sekvens og for drengenes vedkomende skal der vises nogle spring. Efter de obligatoriske aktiviteter,  kan hver enkelt gymnast vurdere om han/hun vil vise udtagerne noget ekstra, f.eks. Y-balance, håndstand/stem eller mølle flik m.m. 

Ved en udtagelse er det desværre sådan, at det ikke er sikkert alle kommer med på holdet. Det skal man IKKE tage som et ”slag i hovedet”.  Man er velkommen til at prøve igen året efter.  Udtagelsen skal ikke ses som en skræmmeteknik, men mere for at forberede hver enkelt gymnast på de kommende udfordringer, samt for at se den enkelte gymnast an. Der bedømmes ud fra mange aspekter som bl.a. rytme og spring, men også kvaliteter som godt humør og bidrag til det sociale liv vil blive medregnet.

Holdet vil maximum komme til at bestå af 50 gymnaster, hvis der er opbakning til det. Holdet vil blive opdelt i en rytmeside og en springside som det er tradition i gymnastikkens verden. Holdet skal i løbet af sæsonen ud og lave opvisninger i foråret, så der skal gøres plads til ca. 7-8 opvisninger i ens kalender.

Omkostningerne på holdet står den enkelte gymnast selv for, og kontingentet som skal betales, kommer til at inkludere maden man får til træningerne og tilmelding til elevmødet. Holdet opviser selvfølgelig til elevmødet. Der vil, udover kontingentet, komme yderligere omkostninger til opvisningstøj og holdtrøje. Det beløb vil hurtigst muligt blive fastsat, så folk har mulighed for at spare op.

Tilmelding til udtagelsen koster 50 Kr. som blandt andet vil dække forplejning.