Julen er lige rundt om hjørnet, og den er allerede i gang for detailhandelen. Nu er det et godt tidspunkt til at begynde at tænke over spændende ideer til julefrokoster eller julefest.
De fleste af os, der har fået ansvaret for at finde på idéer til julefrokost arbejdet, føler et stort pres til at sikre sig, at det er noget, som alle ville kunne lide.
For at gøre din julefest vellykket skal du starte forberedelserne så tidligt som muligt. Hvis du synes, det er for tidligt at starte planlægningsprocessen, så tag bare at kig på den førnævnte detailsektor. De begynder planlægningen i juli.
Men sådan helt seriøs er det bedre, jo tidligere du starter.
Der vil være en masse konkurrence om de bedste steder, cateringfirmaer, underholdningen og så videre. Din julefrokost bliver ikke det eneste, men lad os gøre den til den bedste.
I denne artikel gennemgår vi følgende idéer:
- Hvid julefest
- Amazing race-fest
- Stand-up
- Juleselskabslege
- Gætteleg med julestrømper
- Fest med julefilmmaraton
- Julefest med julemandens værksted
Har du brug for flere ideér? Find Billetto events i København, Aarhus og Odense (eller andre byer).
Sådan vælger du de bedste idéer til julefest
Det behøver ikke at være kompliceret at vælge de bedste idéer til julefest. Den første ting, du skal tænke over, er antallet af gæster, du forventer, og deres aldersgrupper. At kende din målgruppe vil hjælpe dig med at komme med festideer, der er relevante og inkluderende.
Hvis der er børn til stede skal du kigge efter idéer til børnejulefester for at gøre din begivenhed mere familievenlig. Hvis din fest er til arbejdskammerater eller dine ansatte, skal du fokusere spændende idéer til julefrokost.
Vi har samlet disse syv fantastiske idéer til juleevents for at hjælpe dig med at arrangere et uforglemmeligt og magisk event.
1. Fest med hvid jul
Hvid julefest er et super valg, hvis du leder efter idéer til en julefest på kontoret. Bed dine gæster om at tage tøj på i hvide nuancer, der passer til temaet.
Dette tema vil kompensere godt for, hvis det viser sig ikke at være en hvid jul i år. Der er kun en regel, du skal holde dig til: Spild ikke rødvin.
Tip: Lær mere om, hvordan du arrangerer en hvid julefest i denne guide.
2. Amazing race-fest
Amazing race-fest er baseret på et reality-show, der involverer deltagere, der kæmper mod hinanden i en slags alternativ skattejagt.
De deltagende hold konkurrerer om at samle spor på specifikke stop (ofte kaldt pitstop), før de kan fortsætte til næste del af løbet.
Tip: Læs vores guide til,hvordan du organiserer en skattejagt for at få tips til organisering af din egen.
3. Standupcomedy
Brug for idéer til lokale juleevents, der bringer en masse sjov og latter? Hvorfor ikke overveje at invitere standupkomikere til at lave upassende vittigheder?
Uanset om din julefest samler arbejdskolleger eller venner og familie, kan et standupshow være vejen frem. Hvis du har samlet folk til julefesten, der ikke kender hinanden, er standupcomedy en perfekt måde at varme folk op på.
Alle elsker at grine, så det vil efterlade et varigt indtryk, hvis du har nogen til at fortælle gæsterne vittigheder og give dem masser at tale om længe efter eventet.
Tip: Her er et par tips til, hvordan man ansætter en standupkomiker til din julefrokost.
4. Juleselskabslege
Hvis du leder efter mere traditionelle idéer til julefest til børn, kan forskellige selskabslege være et massivt hit. Det er en eventidé, der er både budget- og familievenlig.
Men det kan også være en god måde at varme en ellers formel julefrokost for firmaet op på. Hvilken bedre måde at få folk til at slappe mere af på, end at få dem alle til at gøre sig selv til grin?
Du kan fx lave en liste over genstande eller personer, som folk skal gætte i gæt og grimasser som julemanden, sneboldkamp og juletræer.
Tip: Her er en omfattende guide til gæt og grimmer til jul, og hvordan det spilles.
5. Gætteleg med julestrømper
Hvis du leder efter sjove julefestidéer, der appellerer til folk i forskellige aldre, fungerer et gættespil ret godt.
Selvom den ikke er god nok som en idé til et selvstændigt event, kan den fungere godt som en ekstraaktivitet til både familievenlige og familiefjentlige julearrangementer.
Reglerne for spillet er ligetil: Hver gæst har en lille indpakket gave, der skal kunne passe ned i en julestrømpe. Gæsterne vil derefter prøve at gætte, hvilke indpakket gaver, der er skjult i de forskellige strømper.
Den gæst, der gætter rigtigt, vinder gaven i strømpen.
Du kan også bruge dette spil som en til julevelgørenhedsevent ved at bede dine gæster om at medbringe legetøj og andre gaver til at donere.
Tip: Du kan bruge dissejulegættespil, der kan skrives ud, til din event.
6. Fest med julefilmmaraton
Sofahygge sammen med dine venner kan være en perfekt måde at holde et julefilmmaraton på. Men det er også en god idé til en mere kommerciel juleevent.
Det første skridt er at vælge de rigtige film. Heldigvis er der ingen mangel på klassiske julefilm, du kan tilføje til din maratonliste.
Da der er så mange at vælge imellem, vil vi råde dig til at sende følehornene ud, inden du beslutter dig. En måde at gøre det på er at sende en undersøgelse før eventet ud til dine potentielle gæster og spørge dem, hvilke julefilm de er glade for. Juster derefter dit program i overensstemmelse hermed.
Selvom du kun har brug for en skærm, film og siddepladser for at skabe denne event, bør du gøre det mere hyggeligt med passende julepynt i filmtema.
Til sidst skal du have drinks og snacks til gæsterne.
Tip: Her er en guide til, hvordan du arrangerer et julefilmmaraton for at hjælpe dig.
7. Julefest med julemandens værksted
Når julen nærmer sig, arbejder julemanden og hans hjælpere endnu hurtigere i deres værksted. Både voksne og børn vil gerne vide, hvad der egentlig foregår derinde.
Hvis din event er rettet mod børn og deres familier, kan julemanden muligvis lave julepynt eller bage julekager, og alle kan være med. Hvis det er en event for kolleger eller andre venner, kan julemanden i stedet lave julecocktails, der får festen i gang. Man ved aldrig med ham der julemanden.
Uanset hvad, kan du pynte kontoret, din restaurant eller et andet sted som et julemandsværksted. Bed alle til at klæde sig som nisser for bonuspoint og ekstra grin.
Det er en af de mere finurlige julefestidéer, men det fungerer!
Tip: Du kan læse mere om, hvordan du arrangerer et julemandsværksted til julefest.
Billetto er en billetplatform, der hjælper dig med at administrere, promovere og afholde events. Opret en eventside og begynd at sælge billetter på 5 minutter.
OPRET EVENT >>
Klar til jul?
Vi anbefaler, at du begynder at forberede dig til din julefest så tidligt som muligt.
At starte tidligt giver dig masser af tid til at gennemgå de forskellige julefestidéer og vælge dem, der bedst appellerer til dine gæster.
Har du andre idéer, vi burde tage med? Fortæl os det i kommentarerne!
Skriv et svar