Du har brugt meget tid på at planlægge det. Nu skal du vide, hvordan man promoverer et show.
I denne vejledning gennemgår vi først generelle tips og strategier for generel markedsføring. Så vil vi bevæge os ind på, hvordan vi promoverer et show både online og offline.
Lav dig selv en kop te, da der er nok at tage fat i …
Har du brug for flere ideér? Find Billetto events i København, Aarhus og Odense (eller andre byer).
Generelle tips til, hvordan et show promoveres
Før vi kommer ind på de forskellige måder, du kan bruge til at promovere dit show, bør vi se på nogle generelle tips til promovering.
1. Definer dit publikum
Din promoveringsindsats skal styres af, hvem du forsøger at nå. Et komedieshow for børn og et komedieshow for voksne er begge comedy. Men da de har meget forskellige målgrupper, skal du også have forskellige markedsføringsmetoder.
2. Giv dig selv tid nok
Du bør begynde at promovere showet i god tid. Jo før du begynder, jo mere sandsynligt er det, at dit event vil blive udsolgt. Du bør også have tid nok til mulige fejl og forsinkelser.
3. Sæt et budget og hold dig til det
Det er nemt at lade sig rive med af marketingomkostningerne. Derfor er det vigtigt at skitsere, hvor meget du er villig til at bruge på hver kanal, før du starter.
4. Hold en uformel tone
Ingen kan lide at blive solgt til. Derfor er det vigtigt, at du opretholder en samtale og en uformel tone, når du promoverer. Start samtaler, bed om meninger og tilbyd værdi.
5. Vælg, hvilke kanaler, der skal fokuseres på
Du kan ikke være overalt hele tiden, medmindre du har ubegrænsede mængder af penge. Da du sandsynligvis ikke har det, er det afgørende, at du vælger, hvilke marketingkanaler du vil fokusere på.
6. Overvåg og tilpas
Uanset om du laver tv-, magasin-, plakat- eller socialmedieannoncer, er det afgørende, at du holder øje med din investering. Virker det? Hvis ikke, hvorfor ikke? Ville det være klogt at ændre retning?
Sådan promoveres et show online
Der er mange fordele ved onlinepromovering, som fx målrettet annoncering og bredere rækkevidde. Men den største er, at meget af det kan gøres gratis.
1. Facebook
Facebook har det hele, når det kommer til at promovere begivenheder. Du kan oprette begivenhedssider, livestreame begivenheden, oprette målrettede annoncer og sælge billetter direkte fra appen.
2. Twitter
Twitter er en glimrende kilde til de seneste nyheder, og en god platform til at promovere dit show på. Du kan streame det live, opsætte PPC-annoncer og endda lave dit eget event-hashtag.
3. Instagram
Da Instagram er en del af Facebook, kan du slå to fluer med et smæk, hvis du bruger målrettede annoncer. Det er også det sted, man går til, når det kommer til billeder og videoer fra din begivenhed.
4. Pinterest
Hvis din begivenhed er meget visuel (fx et modeshow eller teaterspil), bør du overveje Pinterest. Find inspiration til dit show og lav dit eget eventboard.
5. YouTube
YouTube er et godt sted at live stream din begivenhed. Du kan også uploade teasere og trailere. YouTube pre-roll-annoncer er også en fantastisk måde at annoncere dit show på via relaterede videoer.
6. Google AdWords
Selv om platforme for sociale medier er superpopulære, er Google AdWords ikke død. Faktisk kan du byde på long-tail søgeord og stadig se et godt resultat af PPC-annoncer på hjemmesiden.
7. Hashtags
Hvis du bruger Twitter og Instagram, skal du bruge tid på at undersøge populære hashtags. Det vil øge din eksponering, hvis du inkludere et par hashtags hver gang du lægger noget op fra dit show.
8. Målrette annoncer igen
Hvis du bruger PPC-annoncer på nogen af platformene for sociale medier, skal du prøve at målrette dit publikum igen. Bare fordi de ikke købte den første gang, betyder det ikke, at de ikke er interesserede.
9. Lignende målgrupper
Når du har fundet din ideelle målgruppe, kan du udvide din rækkevide. Find lignende målgrupper som du kan gøre til mål for dine Facebook PPC-annoncer.
10. PR-kampagner
Selv om PR-kampagner traditionelt ville få dit show i den trykte presse, foregår meget af det online. Find et godt PR-bureau til at promovere dit show til medierne.
11. E-mailkampagner
Hvis du ikke har en mailingliste, så start med at lave en nu. Brug en hjemmeside som MailChimp til at holde styr på dine abonnenter, og hvor mange personer, der åbner og læser dine e-mails.
12. Influencers på sociale medier
Prøv at gøre brug af en social media influencerssom hjælp til at promovere dit show. Hvis du gør brug af en kendt komiker, bed dem om at promovere showet på deres egne profiler på de sociale medier.
13. Hjemmeside med eventoversigter
Find den rigtige side med begivenhedsoversigter og få dem til at hjælpe dig med at sælge billetter til dit show. Det er vigtigt, at hjemmesiden muliggør ‘native checkout’ på platforme for sociale medier (se nedenfor).
14. Native checkout
Native checkout betyder, at folk kan gå til din Facebook-eventside og købe en billet via appen. Det hjælper med at reducere antallet af trin mellem at finde et show og derefter at købe billetter til det.
15. Foræring af billetter
Det lyder selvmodsigende, men det kan hjælpe at give billetter væk gratis. Lav en konkurrence på sociale medier og giv folk lyst til at sprede ordet i bytte for en billet.
16. Virtuelt gadehold
Gadehold er ikke kun på gaderne. De kan også findes browsende på nettet. Rekrutter et virtuelt gadehold til at hjælpe dig med at promovere dit show på fora og sociale medier.
Offlinepromovering
Tro det eller ej, men folk findes stadig ude i den virkelige verden. Nogle gange, når folk ser op fra deres telefoner, ser de en plakat. Eller tale med en ægte, rigtig person.
1. Plakater
Du bør altid have en plakat, der promoverer showet indenfor og udenfor på stedet. Du ved aldrig, hvem der ser det og beslutter sig for at komme tilbage den følgende uge til dit show.
2. Brochurer
Selvom det er en lidt gammeldags marketingteknik, er der stadig noget godt ved brochurer. Bare prøv at være selektiv med, hvor du lægger dem, og hvem du udleverer dem til.
3. Gadehold
Hvis du har virkelig travlt (som du nok har), så er det en god ide at rekruttere et gadehold. De kan være betalte eller frivillige. Alt, der betyder noget. er, at de dekorere gaderne med dit show-promo.
4. Tryk annoncer
Hvis du ved, at din målgruppe læser en bestemt avis eller et blad, så overvej trykte annoncer. De kan være ganske billige, hvis du kommer ind på mindre og flere lokale magasiner.
5. Lokale aviser
Apropos lokale publikationer, så glem ikke om aviserne. Lokale folk vil gerne vide, hvad der sker i deres by, så send dem en pressemeddelelse med dine showdetaljer.
6. Networking til andre shows
Hvis du deltager i shows, der ligner dit eget, har du chancen for at møde mennesker, der vil være interesserede. Lær dem at kende og inviter dem (og deres venner) med til dit show.
Billetto er en billetplatform, der hjælper dig med at administrere, promovere og afholde events. Opret en eventside og begynd at sælge billetter på 5 minutter.
OPRET EVENT >>
Lad os komme i gang.
Husk på – hvordan du fremmer et show vil afhænge af, hvem du promoverer det til. Dit publikum kommer først, fordi de er dem, der køber dine billetter.
Tænk over, hvad de læser og ser, hvor de går hen, og hvem de taler med. Og sørg så for, at dit show er promoveret på disse steder.
Held og lykke – og glædelig promovering!
Skriv et svar