Billettsalg udgør normalt størstedelen af din indtægt, så det er vigtigt at vide, hvordan man prissætter billetter til en event.
En solid billetprisstrategi kan ikke kun hjælpe dig med at få din event udsolgt, men også maksimere den fortjeneste, du får fra salget.
Læs videre for at lære om …
- Hvordan man fastlægger den rigtige billetpris
- Hvornår og hvordan du justerer dine priser
- Forskellige måder, du kan øge overskuddet på
- Værktøjer, der hjælper dig med at finde frem til den ideelle pris
Top 3 måder at finde den rigtige billetpris
Det første trin til at bestemme din events billetpris er at lave grundlæggende markedsundersøgelser. Lad os gennemgå de tre bedste måder at finde et godt udgangspunkt for din billetpris.
1. Udarbejd dit budget
Du kan ikke køre rundt med minus, medmindre du har andre indtægtskilder. Brug dit eventbudget til at finde ud af, hvor meget du har brug for at tjene for at skabe et overskud (eller i det mindste gå i nul).
Tip: Læs vores guide til, hvordan du administrerer dit eventbudget for at hjælpe dig med beregningerne.
2. Bestem værdien
Spørg dig selv, hvor meget din målgruppe vil være villig til at betale for en event. Hvor meget betaler forretningsfolk for at deltage i en netværksbegivenhed, der kan føre til salg?
Tip: De dyreste billetter til events i verden fortæller dig, hvad folk er villige til at betale for.
3. Se på udbud og efterspørgsel
Dit eventbudget og den opfattede værdi ligger begge i overensstemmelse med loven om udbud og efterspørgsel. Den nemmeste måde er at beregne den gennemsnitlige billetpris for din begivenhedstype for at finde en rimelig basispris.
Du kan også se, hvad konkurrerende begivenheder opkræver for deres billetter. Sænk derefter din billetpris for at konkurrere med dem på, eller hæv den, hvis du vil placere din begivenhed som mere high-end og eksklusiv.
Uanset hvad, så skal du gøre brug af en af de mange billetplatforme, der tilbydes, og gennemse den kategori, der passer bedst til dit arrangement. Du vil blive overrasket over, hvor mange værdifulde indsigter det vil give dig.
Tip: Du kan fx kontrollere de gennemsnitlige billetpriser for koncerter, hvis du konkurrerer der.
Top 10 prisstrategier for eventplanlæggere
Når det kommer til billetpriser, er der en hel videnskab (eller flere videnskaber) dedikeret til at finde ud af, hvad der sælger mest. Lad os se på, hvordan du kan øge salget med disse top 10 billetprisstrategier til eventplanlæggere.
1. Forøg den oplevede værdi
Du kan øge billetprisen ved at øge den oplevede værdi af din event. Ideer inkluderer at skabe knaphed, promovere eksklusivitet eller gøre eventet privat eller endda hemmeligt.
Tip: Læs mere om, hvordan du øger den opfattede værdi af dine billetter til events.
2. Brug nedsatte priser
Du kan også tilbyde rabatter for at opnå en konkurrencefordel, hvis du prøver at bryde ind på et nyt marked. Det kan hjælpe dig med at stjæle deltagere fra konkurrerende events, der allerede er etablerede.
Tip: Læs mere om, hvornår og hvordan du giver rabet på dine eventbilletter for at øge salget.
3. Lad priserne gradvist stige
En prisstrategi for early birds kan øge din pengestrøm tidligt i planlægningsprocessen. Du kan derefter gradvist øge billetprisen, når du kommer tættere på datoen for eventet.
Tip: Læs mere om, hvordan du bruger strategien til priser for early birds og andre prisstigninger til din fordel.
4. Billetbundles
Det er almindelig viden, at du får en bedre aftale, når du køber en masse. Du kan anvende det samme princip for at sælge flere billetter ved at tilbyde billetbundles med 2-for-1-tilbud eller VIP-pakker.
Tip: Se, hvordan bundlestrategien fungerer for andre virksomheder for at finde inspiration til din event.
5. Opret flere billettyper
En anden normal strategi er prisforankring. En billetpris på 500 kroner kan virke dyrt, når den står for sig selv, men lyder mere fornuftig, når den er placeret ved siden af en økonomibillet til 350 kr. og en VIP-billet på 900 kr.
Tip: Læs mere om prisforankring for at finde ud af, hvilken pris du skal bruge som anker.
6. Brug partitioneret prisfastsættelse
Hvis du sælger billetter både online og offline, skal du sørge for, at det er billigere at købe online. Online billetsalg vil:
- Hjælpe dig med bedre at estimere deltagelse ved at få folk til at købe på forhånd
- Lad dig samle deltagernes kontaktoplysninger, som du kan bruge til markedsføring
Tip: Tag og kig på dette snydeark med 10 online vs. offline prisstrategier (gratis registrering).
7. Brug charmepriser
Charmeprissætning, også kendt som psykologisk prissætning, er fremgangsmåden, hvor du opkræver 199,99 kr. for en billet i stedet for 200 kr., fordi den førstnævnte virker billigere.
Tip: Lær, hvordan du bruger charmeprissætning (og otte andre prissætningstricks).
8. Vis højere besparelser
Brug det højeste tal – uanset om det er procentdelen eller det monetære beløb – når du annoncerer billetrabatter. Hvis dine billetter koster 20 kroner, skal du vise 20% rabat i stedet for en 4 kroner rabat.
Tip: Læs mere om loven om store tal, og hvordan det kan fungere til din fordel.
9. Salg efter køb
Salg stopper ikke, når kunderne har købt en billet. Når de er booket, kan du tilbyde dem en anden billet til deres ven med en rabat eller promovere eventuelle varer, du måtte have til salg.
Tip: Læs om de forskellige strategier, du kan bruge til at maksimere din fortjeneste.
10. Billetforæring
At give billetter væk gratis lyder som en skør idé. Men når du har mestret kunsten at forære billetter på sociale medier, kan du bruge den til at nå ud til flere mennesker og sælge mange flere billetter.
Tip: Brug vores guide til foræring på sociale medier til at hjælpe dig med at oprette en konkurrence.
Nyttige værktøjer til hjælp med billetpriser
Som du kan se, er der mange faktorer, der bestemmer den rigtige billetpris for dit event. Heldigvis er der værktøjer, der kan hjælpe dig med opgaven om at finde den rigtige pris.
Lommeregner for billetpris til events
Dette værktøj til prissætning af billetter kigger på de følgende tal for at bestemme din billetpris:
- Mål for fortjeneste
- Omkostninger til billetter
- Marketingomkostninger
- Antal events
- Pris pr. event
- Antal pladser pr. events
- Procentdel af billetter, der skal sælges
Guide til folks betalingsvillighed
Se denne guide til beregning af folks betalingsvillighed, så du kan tage højde for:
- Økonomiens tilstand
- Årstidstendenser
- Personlige prispunkter for deltagere
- Omstængende behov for deltagere
- Sjældenheden for din eventtype
- Kvaliteten af dit event
Smart Pricer (Smart prissætning)
Dette er et dynamisk prisværktøj, der kan hjælpe dig med at indstille den rigtige pris ved at indregne:
- Forbrugernes efterspørgsel efter dit event
- Prispunkter for konkurrerende events
- Antallet af folk, der ikke møder op til dit event
- Relevante historiske prisdata
- Vejrets virkning på folks deltagelse
Eksperimentér med billetpriser
Forhåbentlig har du fundet inspiration i de 10 prisstrategier, vi har skitseret ovenfor. Men salg og marketing er en konstant voksende størrelse, så føl dig fri til at eksperimentere.
Fx hæver mange billettsælgere prisen først, når de har solgt et vist antal billetter. Andre vil blande og matche nogle af de prisstrategier, vi har skitseret.
Bliv kreativ, og sælg flere billetter til dit event!