Mediepartnerskab til events er et samarbejde mellem dig som eventplanlægger og diverse medier. Et sådant partnerskab kan være utroligt brugtbart, hvis medierne kan nå din målgruppe.
Men et eventpartnerskab går begge veje, så at danne et er ikke så ligetil, som det lyder. Du skal tilbyde noget til gengæld for al den dækning, du får.
Læs denne vejledning for at forstå …
- Hvorfor du har brug for en mediepartner
- Hvordan man henvender sig til mediepartnere
- Hvilke værktøjer kan hjælpe i din søgning
I slutningen af denne artikel er du på rette vej til at sikre nogle af de bedste mediesamarbejdspartnere derude.
Hvorfor lave et mediesamarbejde?
Dit job som eventplanlægger er at sælge billetter til events. Du laver en masse forskellige slags arbejde for at gøre netop det. Så du har sandsynligvis ikke tid til at stå for en blog eller en ny hjemmeside.
Det er her medier kommer ind i billedet. Deres job er at føre trafik til deres hjemmeside ved at offentliggøre nyheder og interessante historier, som de derefter kan omdannes til annonceindtægter.
Lad os se på nogle af fordelene ved et solidt mediesamarbejde.
1. Garanteret dækning
Bare det at arrangere en event garanterer ikke, at nogen vil tale om det. På den anden side vil et mediesamarbejde garanterer, at din event promoveres til deres læserskare.
2. Tilføjet troværdighed
Din målgruppe kan muligvis være på vagt over for nye events, de ikke har hørt om før. Men de har tillid til deres foretrukne medier, så mediets omdømme kan blive dit gennem et partnerskab.
3. Forbedret SEO
Mange mediesamarbejde involverer linkudveksling: “Hvis du linker til min, vil jeg linke til din.” Backlinks af høj kvalitet fra et velrenommeret medie kan gøre vidundere for dit eventhjemmesides SEO.
4. Udvidet netværk
Andre medier vil begynde at lægge mærke til, hvis du får et godt forhold til en af deres egne partnere eller konkurrenter. Hvis dit nuværende partnerskab er en succes, kan du forvente at blive kontaktet af dem.
5. Mere billetsalg
Alt dette fører os til bundlinjen … men en meget sundere bundlinje. Mere af alt, der hedder dækning, troværdighed, SEO og netværk vil i sidste ende føre til en stigning i billetsalg til dit event.
Hvordan man henvender sig til mediepartnere
Der er mange fordele ved et mediesamarbejde, så du er uden tvivl ivrig efter at komme i gang. Men hvordan finder du det rigtige medie at samarbejde med?
Lad os se på det nedenfor.
1. Lav research på medier
Du bør tage dig god tid til at undersøge alle potentielle medier, der kan passe godt sammen med din event. Sørg for, at deres målgruppe er den samme som din (eller i det mindste lignende).
Hvis du arrangerer en event for lokalsamfundet, er dit bedste alternativ at komme i kontakt med de lokale aviser, radiostationer og influencers online.
Men hvis du arrangerer en international erhvervskonference eller en musikfestival, bør du gå efter større publikationer online.
Tip: Brug denne tjekliste til at undersøge potentielle mediepartnere, før du kontakter dem.
2. Find den rigtige kontaktperson
Bed om at tale med den person, der beskæftiger sig med partnerskaber for events. Det håndteres normalt af salgschefen i mindre firmaer, mens større virksomheder vil have en dedikeret person.
Det kan nogle gange være svært at få fat i den rigtige person. Du kan også støde på ‘vogtere’, der forhindrer dig i at komme igennem på telefonen.
LinkedIn er et godt værktøj til at omgå dem, fordi du ofte kan bruge denne sociale medieplatform til at finde ud af, hvem der beskæftiger sig med mediesamarbejde i en given organisation.
Tip: Brug denne e-mailskabelon som udgangspunkt for din tilgang.
3. Stil relevante spørgsmål
Før du kommer ind på, hvad de kan gøre for dig og vice versa, er det vigtigt at tjekke mediet, så du ved, om det passer godt til dit event.
Her er nogle spørgsmål, du kan stille dem:
- Hvor mange månedlige unikke besøgende har I?
- Hvilke andre annoncører arbejder I med?
- Hvor udbygget er jeres mailingliste?
- Kan I målrette forskellige geografiske placeringer?
Du vil sikre dig, at deres rækkevidde er stor nok til din event. Lad os generøst antage, at omkring 0,1% af deres publikum vil konvertere.
Det betyder, at du har brug for en mediepartner med adgang til en database med 10.000 abonnerende på mailinglisten eller 10.000 besøgende om måneden for at sælge 100 billetter.
Tip: Brug denne liste med spørgsmål lavet i forvejen, så du kan se, om en potentiel mediepartner er kvalificeret.
4. Beskriv dine behov
Når du har identificeret et medie, der passer godt til din event, er det tid til at sammensætte et forslag til mediepartnerskab.
Afhængig af hvilken type medie du har med at gøre, kan de:
- Publicere din pressemeddelelse
- Foretage en offentlig servicemeddelelse
- Give dig gratis sendetid
- Give rabat på reklamepladser
Tip: Læs denne artikel af The Drum om, hvad de tilbyder mediepartnere med hensyn til fordele.
5. Tilbyd noget til gengæld
Ved blot at oprette en liste over krav kommer du ikke langt, især hvis du ønsker en positiv start på et langsigtet partnerskab med dette medie.
Her er nogle måder, du kan give noget tilbage til din nye mediepartner:
- Markedsfør dem på din eventhjemmeside
- Sæt dem på dine eventskilte
- Nævn dem i din velkomsttale
- Skriv om dem på sociale medier
- Giv dem skattefordele (hvis du er en velgørenhedsorganisation)
Tip: Læs vores guide om sponsorpakker til events for at se, hvad du kan tilbyde en mediepartner.
Værktøjer til at hjælpe dig med at finde mediepartnere
Det kan være besværlige at gennemgå den ene Google-side efter den anden Google-side for at finde potentielle partnere. Derfor har vi sammensat en kort liste over værktøjer, du kan bruge til at fremskynde processen.
1. Prowly
Prowly er en platform, der giver dig mulighed for at anmode om muligheder for medie- og pressedækning fra forskellige medier over hele kloden.
2. Muck Rack
Muck Rack er en fantastisk database, der giver dig mulighed for at søge efter journalister baseret på deres placering, ekspertiseområde og andre relevante kvalifikationer.
3. Cision
Cision er en PR-software-app, der roses på den internationale marked. Den leveres med en database, der giver dig adgang til over 1,6 millioner medier.
4. Anewstip
Anewstip er en Google-lignende søgemaskine til medier, influencers på sociale medier og freelancejournalister baseret på deres Twitter-aktivitet.
5. Blog Dash
BlogDash er en anden brugbar database, der giver dig mulighed for at nå ud til bloggere og influencers i forskellige kategorier og ekspertiseområder.
Tip: Læs mere om disse værktøjer og andre PR-værktøjer på HubSpot-hjemmesiden.
Find en mediepartner i dag
Det er aldrig for tidligt at lede efter et potentielt mediepartnerskab til events, da det kan komme din næste event til gode. Bare husk, at du har brug for noget at tilbyde til gengæld.
Allerede skaffet mediepartnerskaber til events før? Del dine oplevelser med alle os her på Billetto i kommentarfeltet nedenfor!