Hvis du leder efter, hvordan du promovere en Zumba-klasse, er du kommet til det rigtige sted. I denne artikel hjælper vi fitnessfanatikere, der har Zumba-klasser.
Hvis nogen havde sagt ordet “Zumba” til dig for 20 år siden, havde du måske spekuleret på, hvilket sprog de talte. Nu nydes Zumba på over 200.000 steder og er et verdensomspændende fitnessfænomen.
Et aktivt fællesskab har bidraget til at drive denne vækst. Så hvordan kan Zumba-instruktører som dig selv omfavne denne vækst for at sikre, at dine klasser er fyldte og dine indtægter høje?
1. Benyt mund til øre-metoden
Mund-til-øre-markedsføring er ofte beskrevet som hovedårsagen til, at Zumba spredtes til mere end 180 lande. Udnyt den kendsgerning, at samvær og samfundsliv er en del af klasserne.
Du kan ikke tvinge mund-til-øre-marketing, men du kan opmuntre det og gøre det lettere at sprede ordet for dine nuværende deltagere.
Familie og venner
Dyk ind i dit eget netværk og involver først venner, familie og kolleger. Disse kan være starten på dit netværk af henvisninger.
Incitamenter
Tilbyd nuværende deltagere et incitament for at tage deres venner med: rabatter på fremtidige klasser, to-for-en-tilbud og så videre. Dette kan udvikle sig til et blomstrende henvisningsprogram.
Nudging
Spørg. Det lyder simpelt, men folk har måske ikke engang tænkt på, hvilke venner, der ellers kunne være interesserede. Bed dem om at dele din klasse og give dem reklamemateriale, der kan videregives.
Tip: Her er 13 gode måder at gøre brug af til mund-til-øre-marketing i fitness.
2. Fjern hindringer for adgang
I din marketingstrategi og markedsføringsmaterialer skal du fokusere på, hvorfor folk måske undgår Zumba-klasser. Reducer eller fjern deres hindringer for adgang.
“Er Zumba det værd?”
Nogle mennesker er ikke sikre på, om de vil kunne lide det, eller om det er pengene værd. Til dem kan du give en gratis prøvetime.
“Hvad hvis andre dømmer mig?”
Fitnessangst er ægte: Mange mennesker er nervøse for at træne offentligt. Understreg, at dine klasser er fri for pres og foregår i en positiv atmosfære uden stigma.
“Jeg er ikke sikker på, hvad Zumba er”
Folk ved måske heller ikke, hvad de skal forvente. Hvorfor ikke dele videoindhold fra din Zumba-klasse, så de kan se, hvad slags ting du laver? (Du kan endda overveje lave en livestreaming af en af dine Zumba-klasser på dine sociale medier.)
Ved at fjerne folks frygt gør du det meget mere sandsynligt, at de vil give det en chance.
Tip: Husk på hovedårsagerne til, at folk prøver Zumba-klasser. Fokuser på disse og hav svar på folks bekymringer og indvendinger.
3. Forstå din målgruppe
Zumba kan promoveres til næsten enhver. Du er dog mere tilbøjelig til at få succes, hvis du forstår målgruppen, der er mest sandsynligt vil deltage i en Zumba-klasse.
For eksempel har kun 18% af mænd nogensinde prøvet en danseklasse(sammenlignet med over 60% af kvinder). Zumba’s administrerende direktør Alberto Perlman sagde i et Business Insider-interview, at en deltagers gennemsnitlige alder er 33-34. Få fat på oplysninger som denne, og du vil begynde at opbygge en profil af sandsynlige deltagere.
Med denne viden kan du bedre finde de steder, hvor folk, der matcher profilen, har tendens til at hænge ud – både online og i virkeligheden. Her er nogle ideer:
- Søg efter fora og grupper online for unge mødre i deres 30’ere. (Vær smart omkring markedsføringen til disse grupper.)
- Brug Facebook-annoncering til at indsnævre din målgruppe efter sted, alder og køn.
- Bliv partner med lokale virksomheder, der målretter lignende grupper, såsom kvinders modebutikker.
- Find fitnessentusiaster i gyms, fitnesscentre og lokale sportsforretninger. Selvom Zumba kan være for alle, så er folk, der kan lide fitnessaktiviteter mere tilbøjelige til at deltage.
Tip: Brug video, da det er en personlig og effektiv måde at komme igennem til dine potentielle Zumba-deltagere.
4. Spred ordet vidt og bredt
Selv om vi har fastslået, at der er et bestemt målgruppe for Zumba, er disse klasser ikke lukkede for nogen. Næsten enhver voksen kan komme med. Af denne grund bør du fokusere på at få så mange som muligt til at se dine klasser. Hvordan kan du opnå dette?
Sociale medier
Promovering af din klasse på sociale medier indebærer at oprette profiler og begivenhedssider ved hjælp af sociale mediers annoncenetværk (se vores guide til sponsoreret indhold med Twitter) og meget mere. Sociale medier er en god måde at nå folk, der på udkig efter lokale Zumba-klasser i nærheden.
Tip: PerfectGym deler nogle gode tips om promovering af fitnessklasser på sociale medier og andre steder – med masser af Zumba eksempler.
Hjemmesider med begivenhedsoversigter
Zumba har etableret et stort brand. Det betyder, at folk sandsynligvis vil være på aktivt udkig efter klasser. Hvis du lægger din begivenhed på en hjemmesider med oversigt over begivenheder,så er det en god måde at nå ud til dem på.
Tip: Brug websteder som Billetto til at øge synlighed ved at tilføje tilbagevendende begivenheder til alle dine kommende klasser.
Flyers og plakater
Printannoncering kan stadig fungere, hvis det gøres rigtigt. Det betyder normalt at skulle finde de rigtige steder at opsætte dine marketingmaterialersom fx opslagstavler. I tilfælde af en Zumba-klasse skal du gå efter steder, hvor kvinder og fitnessentusiaster vil bruge deres tid som fx fitnesscentre, fitnessbutikker og lignende.
Husk at inkludere alle relevante oplysninger om hvor, hvornår og andre detaljer om din begivenhed. Og husk dine kontaktoplysninger for at sikre det bedst mulige svar.
Tip: Du kan få fantastiske tilpassede Zumba-plakater og andre trykmaterialer fra professionelle bureauer.
5. Benyt den støtte, som Zumba leverer
Hvis nogen ved, hvordan man fremmer Zumba-klasser, er det de mennesker, der kører Zumba.
Mærket byder på stor støtte til Zumba-instruktører, efter at de har oprettet deres eget franchise. For at få flere mennesker igennem døren, så gør brug af den hjælp, Zumba holdet kun glædeligt give.
Zumba Instructor Network (eller ZIN) er en platform for instruktører, så de kan lære og gøre brug af færdiglavede ressourcer. Du kan downloade og personliggøre marketingmaterialer til at promovere din Zumba-klasse i lokalområdet.
At være forbundet med et netværk af instruktører betyder også, at du kan stille spørgsmål og få støtte fra dem, der har været i samme position. Andre fordele omfatter en side dedikeret til instruktører og en oversigt med dine Zumba-klasser på deres hjemmeside.
Tid til at få folk til at danse
Vores tips til, hvordan du markedsfører en Zumba-klasse er et godt udgangspunkt. Men vigtigst af alt: Vær proaktiv og sørg for en god Zumba-oplevelse, folk gerne vil tage deres venner med til.