6 retters nytårskur hos Gro Spiseri kl. 18.30

05 jan 2018 kl. 18:30 - 23:30

ØsterGRO, Æbeløgade 4, 2100 København


Fejr det nye år med nytårskur på toppen af Danmarks første tagfarm

Byd et spændende nyt år velkommen med dine bedste kollegaer, venneflokken eller familien hos Gro Spiseri, når vi i dagene derpå fejrer nytåret med nytårskur på tagtoppen!

Altid højt hævet over byens travlhed, kammeratligt placeret rundt om langbordet i det lune drivhus med udsigt over tagfarmens oplyste vinterlandskab, inviterer vi jer op til en helaftensoplevelse, der flirter med traditionerne og byder nye tider velkommen med ærlig og økologisk mad på tallerknen og naturlige dråber i glasset.

Vores gode kokke centrerer som altid menuen om lokale, økologiske og biodynamiske råvarer - og tilbereder, sammensætter og anretter maden med stor passion for god madlavning med islæt af moderne gastronomi og stærkt personligt præg.

Til vores nytårskur får du mulighed for at starte det nye år med gode - og måske nye - mennesker omkring dig og velsmagende mad, der leger med dine smagsløg.

6-retters menu inkl. varm velkomstdrink og 1 glas bobler under middagen - 675 kr.
Yderligere drikkevarer kan tilkøbes på aftenen, hvor I kan skåle i gode naturvine, øl og hjemmebryggede drikke - med gode alternativer til alkohol.

Vi holder nytårskur d. 4., 5. og 6. januar kl. 18.30.

Gør os på forhånd opmærksomme på eventuelle præferencer (vegetar el. lign) og allergier, du måtte have, så vi kan tilpasse dine retter efter det.

Du finder os på Æbeløgade 4, ind i gården og op ad vindeltrappen.

Vi glæder os til at se Jer til et nyt år med nye muligheder!

Festlige og glade nytårshilsner
Gro Spiseri

Kl. 18.30 (6.30 pm)

Salg lukket