Log ind / Opret

Ann-Mette Elten - julekoncert i Hals Kirke

16 dec 2017 kl. 16:00 - 18:00

Hals Kirke, Danmark, 9370 Hals


Sind Skolerne præsenterer endnu engang en julekoncert i Hals Kirke. Denne gang er det Ann-Mette Elten, der kommer og synge julen ind for os.

Hygge og højtidelighed er indbegrebet af en julekoncert med Ann-Mette Elten. Med sin klare popstemme omfavner hun traditionens julesange og giver nyt liv til vore mest elskede julesalmer. Og luften sitrer, når hun giver sig i kast med nogle af de helt store klassiske sange fra sit album ”Adagio”.

Luk øjnene, læn dig tilbage og lad juletravlheden blive hjemme for en stund i selskab med en sangerinde, hvis repertoire spænder utroligt bredt.

Kirkekoncert
Danske salmer i nye personlige udgaver og de helt store sange fra det klassiske repertoire – en kirkekoncert med Ann-Mette Elten er en oplevelse, du ikke lige glemmer. Ann-Mettes smukke fortolkninger af danske salmer, har allerede høstet store roser i kirker landet over og hendes hits med På Slaget 12 har for længst opnået evergreen-status.

Alle, der indtil nu, har oplevet Ann-Mette synge de helt store klassiske sange, er blevet både overrumplede og overvældede. At en sangerinde med så meget pop i bagagen også mestrer denne genre, har ingen kunnet forudse. Og Ann-Mette har da også hidtil gået stille med disse evner. indtil nu! – Så læn dig tilbage og nyd Ann-Mette synge store klassiske arier som “O Mio Babbino Caro” og “Pie Jesu” med en teknik og følelsesfuld indlevelse, der giver mindelser om de helt store internationale stjerner!

Oplev en julekoncert med Ann-Mette Elten …

Linnet, salmer og ballader

I 2005 kontaktede Anne Linnet Ann-Mette og spurgte, om hun ikke havde lyst til at synge nogle af hendes sange. Dette førte til, at Ann-Mette i begyndelsen af 2006 udsendte albummet “Solo” med helt nye sange skrevet specielt til Ann-Mette af en række af landets bedste sangskrivere – bl.a. Anne Linnet, Nanna Lüders og Anne Dorte Michelsen. Albummet høstede store anmelderroser.
“Vær velkommen” udkom i december 2007 og indeholder helt nye fortolkninger af nogle af vore mest populære salmer. Endnu engang fik Ann-Mette flotte anmeldelser fra aviserne.
I 2009 udgav Ann-Mette albummet “Close To You”, med Ann-Mettes fortolkninger af en række store ballader. Blandt andet sang Ann-Mette duet med Stig Rossen på sangen “Without You”.

Ønsker du yderligere oplysninger og priser på Ann-Mette Elten er du velkommen til at ringe, sende en mail eller udfylde formularen her under. Der kan du beskriver dit arrangement så vil vi vende tilbage med priser hurtigst muligt.

Billet

DKK 250,00 + DKK 12,74 gebyr