Log ind / Opret

Anne Linnet - julekoncert i Vor Frue Kirke, Aalborg

08 dec 2017 kl. 19:30 - 21:30

Vor Frue Kirke, Vor Frue Pl. 1, 9000 Aalborg


Traditionen tro, arrangerer Sind Skolerne i Aalborg endnu engang en fantastisk julekoncert med Anne Linnet og hendes trio, i de flotte rammer i Vor Frue Kirke. Anne Linnet formår hvert år, at trække fulde huse og der er ofte udsolgt i løbet af få uger. Så hvis du vil opleve den hyggelige og fantastiske stemning, skal du være hurtig.

Som de skriver på julekoncerter.dk:

Anne Linnet og hendes trio er i november og december igen tilbage i de danske kirker.

Det er efterhånden en tradition at Anne Linnet og hendes trio gæster de danske kirker ved juletid.
Anne Linnet har udtalt at hun holder af den særlige stemming der opstår i kirkerummene ved netop denne højtid.

“Til koncerterne vil det være hendes egne julesange fra “Linnets Jul” der synges, men også sange med tekst af Johannes Møllehave og et par af de gamle julesange vi allesammen kender, vil fylde kirkerummene”

I denne intime og akustiske koncertform vil Anne Linnet også fortælle anekdoter om sangene og om hvilke tanker omkring jul og tradition der ligger bag tilblivelsen af julesangene, ligesom publikum får lejlighed til at synge med på nogle af hendes største hits som f.eks. Tusind Stykker, Smuk & Dejlig og Barndommens Gade.

Anne Linnet – guitar og sang
Jesper Bo Hansen – keyboard/kor
Julie Lindell – kor

Se anmeldelse af Anne Linnets julealbum fra Gaffa:

Flot og originalt bud på julealbum

Anne Linnet har kastet sig ud i karrierens første julealbum, og heldigvis er der ikke tale om nyfortolkninger af gamle klassikere og fortærskede travere, som det ellers hører højtiden til. Ganske forfriskende indeholder Linnets Jul derimod 11 nye og selvskrevne bud på moderne julesange, hvor der er plads til både de søde og sure ting, julen fører med sig. For eksempel handler den flotte og stærke Soldaten om at holde jul, mens der føres krig ude i verden, og det kræver næppe meget fantasi at gætte, hvad Svigermor handler om. Dog er der også plads til mere varme og julede sange som En Julenat og Nu Er Det Jul, men albummets største trækplaster er dog det smukke afslutningsnummer Vinternat. Højtidstemaet afholder på ingen måde albummet fra på mange måder at være klassisk Anne Linnet, som vi kender hende bedst, og Linnets Jul lægger sig med sine solide sange bestemt i den bedre halvdel af Linnets pladeproduktion. Et flot og originalt bud på et moderne julealbum, der bestemt er værd at krydre sin december måned med.

Billet

UDSOLGT