Auteur Dinners: DOEL

25 okt 2018 kl. 18:00 - 21:30

Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 København


Auteur Dinners og Øens spisested inviterer til filmvisning af "DOEL" med efterfølgende middag og debat med instruktør og producer Frederik Sølberg.

”DOEL” havde verdenspremiere på CPH:DOX i marts, hvor den havde tre udsolgte visninger. Filmen er siden blevet vist på filmfestivaler over hele verden bl.a. Sheffield DocFest i England, DMZ Docs i Sydkorea, DokuFest i Kosovo og Black Canvas FCC i Mexico City.

Dette er den eneste mulighed for at se filmen på det store lærred i København i 2018.

Dokumentarfilm

2018
Varighed: 67 min
Instruktør: Frederik Sølberg
Producer: Mathilde Hvid Lippmann & Frederik Sølberg

Om filmen:
Der bor 26 mennesker i Doel, og de har ikke tænkt sig at flytte nogen steder. Heller ikke selvom alle andre har travlt med at fortælle dem, hvor håbløs deres elskede spøgelsesby er: Vandaliseret, forfalden og et ironisk rejsemål for urban explorers, bilnørder og hollandske techno ravere. Doel er klemt inde mellem en industrihavn og et atomkraftværk, og siden 1960'erne har regeringen i globaliseringens navn villet jævne byen med jorden for at skaffe plads til en containerpark. Skolen, butikkerne og selv kirken er blevet lukket, og de fleste huse er forladte, smadrede eller faldet fra hinanden. Alligevel giver de sidste indbyggere ikke op.

Den selvlærte danske filmskaber Frederik Sølbergs morsomme, skæve, og slow-cinematiske stemningsrapport fra udkants-Europa, er et portræt af en belgisk spøgelsesby og dens 26 stædige indbyggere, der forsøger at holde fast i drømmen om, at deres by er en by, og deres hjem er et hjem.

Om instruktøren:
Frederik Sølberg er autodidakt instruktør med en baggrund som musiker.

Han arbejder som tilrettelægger og instruktør, og har bla. været redaktionschef på Pipeline Production samt programchef for SPOT Film.

Debuterede som dokumentarfilmsinstruktør i 2010 med kortfilmen ”De Har Solgt Verdens Lunger” der blev instrueret i samarbejde med Peter Leys, og udtaget til en lang række internationale filmfestivaler og vandt priser på festivaler i Peru og Slovakiet. Har derudover instrueret og produceret musikvideoer, kortfilm, radiodokumentar, kampagne- og reklamefilm samt TV - bl.a. i USA, Japan, Brasilien, Iran, Peru, Belgien, Korea og Hong Kong .

www.frederiksoelberg.dk

”DOEL” på Facebook: www.facebook.com/doeldocumentary

”DOEL” på Instagram: www.instagram.com/doeldocumentary

Pris: 200 kr. ink. film, debat og lækker middag på restaurant Øens spisested.

Billet

DKK 200,00 + DKK 16,26 gebyr