Backstage: Designhuset Paustian med arkitekt Kim Utzon

27 feb 2019 kl. 16:30 - 18:30

Kalkbrænderiløbskaj 2, 2100 København


Design- og møbelhuset Paustian i København er tegnet af den verdensberømte arkitekt Jørn Utzon i 1987. Bygningen blev helt exceptionelt fredet allerede efter 25 år, og er det eneste værk af Utzon i København. Tag backstage med Dansk Arkitektur Center (DAC) i Paustian med Kim Utzon, der som sin far er arkitekt og selv har tegnet udvidelsen af det ikoniske designhus.

Høje bøgetræer, et hvidt tempel eller et persisk palads? Jørn Utzons bygning til møbelhuset Paustian vækker mange associationer og bliver anset som et så vigtigt værk, at det blev fredet i 2012. Huset i Nordhavn blev tegnet af Jørn Utzon i 1987 og udvidet i 2010 af Jørn Utzons søn Kim Utzon. Nordhavn har ændret sig markant siden huset blev bygget i slut-firserne. På samme måde har husets funktion også ændret karakter og danner i dag ikke kun ramme om møbler og design, men også koncerter, filmvisninger, udstillinger og talks. 

Tag med os til Paustian i Nordhavn, når Kim Utzon giver os en helt unik oplevelse i et af hans og hans families egne projekter. 

 

Baggrund for turen 

Turen er en del af DACs store efterårsudstillinger ’Designed by Danes’, der i to udstillinger sætter spot på to af de største ikoner i arkitektur- og designverdenen: Jørn Utzon og Ove Arup. I ’Jørn Utzon – Horisont’ fejrer vi den danske stjernearkitekt med en soloudstilling, der viser hans mange rejser og den nysgerrighed for fremmede kulturer, der prægede hans vidunderlige ikoniske arkitektur. 

Besøg udstillingen Horisont i DAC fra den 7. november 2018 – 3. marts 2019.

Billet til Backstage: På tur til Paustian med Kim Utzon

DKK 145,00 + DKK 6,00 gebyr