Log ind / Opret

Bikes vs Cars

11 nov 2015 kl. 14:00 - 15:45

Absalon , Sønder Boulevard 73, 1720 København V


Kampen om fremtidens megacities udspiller sig på cykelstierne, hvor et nyt og grønt alternativ vinder frem verden over.

Fra Sao Paolo til Los Angeles, og fra Toronto til vores egen mini-metropol København. Kampen om fremtidens storbyer er i gang, og den udspiller sig på både to og fire hjul og handler om meget mere end om at komme fra A til B. Hvordan vores byer ser ud er nemlig afgjort af hvordan vi bevæger os rundt i dem, og bilindustriens effektive lobbyarbejde har betydet, at rammerne om stadig milliarder af menneskers liv er bestemt af hensynet til bilerne. Men en ny, grøn modbevægelse giver bilisterne baghjul - for cyklen er nemlig både et sundt og bæredygtigt alternativ til en fremtid, der er ved at kollapse af trafik. Fredrik Gerttens 'Bikes vs Cars' er et sjovt og seriøst bud på en moderne, aktivistisk film, der ikke kun vil vise os verdens problemer - den vil også gøre noget ved dem. Fra den mavesure og elskelige taxachauffør, der bander over cykeldiktaturet, til de steder på kloden, hvor kampen mellem cykler og biler er helt anderledes voldsom og ind imellem direkte livsfarlig. Det er på høje tid at tage stilling til hvilken side man selv er på - og hvilken by, man gerne vil leve sit liv i.

Billetter til dette arrangement købes via Billetto – reservation er ikke muligt.

Afhentning af særbilletter
Personer med Akkrediteringskort, Festivalpas, Rabatkort, Fribilletter og Studerende/Pensionister SKAL møde op fysisk på det pågældende venue og hente/købe billetter, da disse billettyper kun er til salg i døren. Der er mulighed for at hente og købe billetter i festivalperioden i Bremen Teater til dette event hver dag fra 12.00 - 21.00 (Undtagen d. 8/11).

Billet

Salg lukket