Log ind / Opret

Brøndby IF - Lyngby BK

19 mar 2017 kl. 17:00 - 19:00

Brøndby Stadion, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby


Find dit gamle flag frem fra gemmerne og tag det med på Sydsiden søndag den 19. marts til kampen mod Lyngby, hvor Brøndby IF sammen med fansene fejrer den legendariske stemningstribunes 25 års-jubilæum.

Jubilæumskampen er nemlig også officiel flagdag, og håbet er derfor, at Sydsiden under opgøret kan blive en tæt forsamling af vejende faner.

Har du ikke allerede et flag, er der flere muligheder for at deltage aktivt alligevel. Du kan kaste dig ud i at lave dit eget eller eventuelt købe et af de tre Sydsiden-flag, der er designet til lejligheden.

Sådan køber du en flagbillet

Et Sydsiden-flag koster 75 kroner og fungerer som billet til Sydsiden nedre den 19. marts mod Lyngby. Flagene er produceret i 1.500 eksemplarer (tre forskellige design a 500 styk).

1) Tryk på "Find billetter"
2) Tryk på Sydsiden Nedre i stadionoversigten og vælg det ønskede antal
3) Vælg "Flag A", "Flag B" eller "Flag C" i billettype neden under stadionoversigten
4) Tryk "Accepter" og gennemfør billetkøbet

Medbring din flagbillet til kampen den 19. marts, og find flagudleveringen bag billethuset. Her vil flagbillet blive scannet og derefter byttet til det bestilte flag. Personalet ved flagudleveringen vil hjælpe med at vise vej til den rette indgang.

Overskuddet fra salget af jubilæumsflagene kanaliseres ned i den såkaldte tribunepulje, der går til diverse forbedringer af faciliteterne på Sydsiden.

Du kan læse mere om Sydsidens 25 års-jubilæum på sydsiden.brondby.com.

Flag A (150 x 100 cm) ser således ud:


Flag B (150 x 100 cm) ser således ud:


Flag C (100 x 65 cm) ser således ud: