Log ind / Opret

Cognacsmagning på Kruts Karport med Smagning.com

10 okt 2017 kl. 19:00 - 21:00

Kruts Karport, Øster Farimagsgade 12, 2100 København


Mange steder er cognac synonymt med luksus og velbehag - måske den mest klassiske drik til kaffen efter en bedre middag. Men hvad er det der gør, at en spiritus, baseret på druer, i dén grad kan indtage verden som et luksusprodukt? Cognac må kun kaldes cognac hvis det er produceret i området af samme navn i Frankrig. Betyder det at cognac er finere end andre druebaserede spirituosa, for eksempel armagnac?

På denne cognac- og armagnacsmagning skal vi prøve cognac fra 2 forskellige huse: Claude Chatelier og Maison Ferrand. Chateliers husstil er relativt let og tilgængelig cognac, som ikke er så tung og intens som mange nok vil forbinde med drikken. Maison Ferrand er en mere klassisk cognac med masser af rancio og mørke toner fra de mange års lagring på egefade. Gelas Armagnac kommer fra det sydlige Frankrig, fra foden af Pyrenæerne. Armagnac er normalt baseret på flere forskellige druer - denne aften skal vi både smage en lækker 20-årig udgave, og en som udelukkende er lavet på Ugni Blanc-druen, som også er den mest udbredte drue i cognac.

Vi skal smage os gennem denne fremragende menu (forbehold for ændringer ):

  • Claude Chatelier VSOP – Den er god!
  • Claude Chatelier XO – Den er også god!
  • Gelas Armagnac 20 ans – Den er rigtig god!
  • Gelas Armagnac Ugni Blanc 18 ans – Den er også rigtig god!
  • Pierre Ferrand Brut de Fut – Den er helt sublim!

Vil du have lidt at spise inden smagningen? Køb en billet, der dækker både mad og smagning, og start med en portion af Krut's Karports berømte chili (NB: serveres kl 18). Drikkevarer efter eget valg kan tilkøbes på stedet.

Smagning kl 19:00

Salg lukket


Spisning kl 18:00 med efterfølgende smagning

Salg lukket

Jakob Bruhns

Partner i Smagning.com, foredragsholder og cognacspecialist