Log ind / Opret

DE UNDERJORDISKE + FAKIR

26 sep 2015 kl. 20:30 - 23:00

Muzirkus, Provst Hjortsvej 9A, 5800 Nyborg


Kildemose Festival og Get your ass to Mars præsenterer:

DE UNDERJORDISKE + FAKIR
Lørdag den 26. september
Billetpris 70 kr + gebyr

DE UNDERJORDISKE udgiver den 3. september debutalbummet 'Ind I Flammerne', som de fejre med et rituelt syrebal under jorden i Kbh. Derefter tager de i bedste spillemandsstil rundt i hele landet med deres nye plade under armen. Eneste koncert i det fynske bliver dog holdt i Nyborg i samarbejde med Kildemose-folket.

De Underjordiske spiller dansksproget rock’n’roll med elementer fra 60’ernes psykedeliske rock og 80’ernes guitarpop. Teksterne kredser om temaer som frigørelse, spiritualitet og kærlighed. Sangene pendulerer rundt imellem lette fængende up-tempo numre, storladne tunge melodier og magien i det repetitive.

Den vendsysselske kvintet fik lidt af et gennembrud med deres velbesøgte koncert på dette års Roskilde Festival, og nu følger de altså op med en splinterny dansksproget debutplade. Hvem ved? Måske skriver vi dansk rockhistorie i disse dage. Kom og vær med!

FAKIR er et spændende nyt band fra den danske psych undergrund. De præsenterer groovy og old school dansk syrerock på dansk, og er med deres unge alder om nogen et bevis på hvor frodig scenen er i disse dage.

Der er desværre ingen musik tilgængelig med dem, men rygtet vil vide at de har planer om i nærmeste fremtid at lave en EP med Jens Aagaard (The Road To Suicide, The Dove Is Dead etc), bag producerknapperne.

Billet

Salg lukket


Billet + Underjordiske LP

Salg lukket