#DelDinLøn

08 mar 2018 kl. 16:00 - 20:00

Dronningesalen, Den Sorte Diamant, 1221 københavn


Debat, indsigt og musik i Den Sorte Diamant i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag. Gratis og åbent for alle.

”Hvor meget tjener du?” er et spørgsmål, vi helst undgår. Men hvorfor er løn så stort et tabu i vores samfund? Og hvordan når vi hen til at tale åbent om, hvor meget vi tjener? Det er omdrejningspunktet, når 38 fagforbund inviterer til åbent hus i Den Sorte Diamant. Kom og hør inspirerende oplæg, deltag i debatten og nyd feministisk underholdning, når det Kønne Kartel spiller op i det Kongelige Biblioteks haller.

Journalist Ditte Giese er eftermiddagens moderator.

PROGRAM

16:00 Velkommen i Dronningesalen v/Ditte Giese

16:15 ”Hvad tjener du? – om åbenhed om løn på arbejdspladsen”

v/ Kirsten Precht og Kenn Warming, specialkonsulenter, Institut for Menneskerettigheder

Det skal være mere almindeligt at tale løn på arbejdspladsen. Men hvordan? Kirsten og Kenn præsenterer resultater fra projektet ”Åbenhed om løn på arbejdspladsen”, som har undersøgt (manglende) åbenhed og tabuisering af løn på arbejdspladsen.

17:00 Tre skarpe vinkler på ligeløn: En forsker, en politiker og en direktør giver hver deres vinkel på ligeløn. Tre skarpe til refleksion og måske provokation!

  • ” Hvorfor er det tabu at tale løn i Danmark? Hvad fortæller historien os?”
    v/ Astrid Elkjær Sørensen, ph.D, Den moderne feminisme og ligestilling i Skandinavien

  • ” Ligestillingen, der blev væk!"
    v/ Mette Gjerskov, MF, Socialdemokrat, Udviklingsordfører
  • ”Har du råd til ikke at tale om løn? Det koster dig nemlig flere årsløn i løbet af dit arbejdsliv”
    v/ Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom og afdelingsdirektør, Nordea

18:00 Forfriskninger i foyeen

18:30 Det Kønne Kartel spiller op

Det Kønne Kartel er et folk­band, der synger sange på dansk om mænd og kvinder. Med deres fire stemmer samt instrumenter som guitar, kontrabas, cajon, mandolinbanjo og mundharpe skaber de et enkelt, melodisk og let skramlet univers, der stilmæssigt nok bedst beskrives som en blanding af ballader, protestsange, viser og country. Teksterne udforsker forestillinger om det naturlige og normale, ofte med en fortælling om forbindelsen mellem køn og skæbne.

20:00 Tak for i dag!

Arrangementet er gratis, men husk at tilmelde dig, så vi ved, hvor mange der kommer.

OBS: Der vil blive taget billeder under arrangementet.

Ticket 455305

Salg lukket