Dinner & Docs: Gasolin'

17 feb 2018 kl. 16:00 - 20:00

Prismen, Holmbladsgade 71, 2300 København


Visning af filmen GASOLIN' med besøg af instruktør Anders Østergaard over en lækker middag.

Om filmen:
Det er historien om det, der kaldes for Danmarkshistoriens største rockband. Det er den sande fortælling om et ualmindeligt sammenspist orkester, der i 9 år på trods af daglige konflikter, tilbragte næsten alle døgnets vågne timer i hinandens selskab. De havde de vilde ambitioner fra allerførste dag, og selv når det slog fuldstændig fejl - som for eksempel deres desperate forsøg på at indtage USA - bevarede de en stædig tro på, at alt kan lade sig gøre. "Grib dagen og tag chancen" er fortællingens morale, og ledsaget af den eviggrønne musik, er filmen en skøn festrejse ind i Gasolin's univers krydret med en tidsånd og epoke, som mange ville ønske stadig eksisterede. For første gang siden bruddet er bandet samlet igen i Anders Østergaards portrætfilm af en epoke og de fire individer, der skabte den. Gasolin' har udviklet sig til en myte " Alle har et forhold til Gasolin". Deres historie er vores historie.



Om instruktøren:
Anders Østergaard er uddannet på Journalisthøjskolen i 1991 efter at have arbejdet på Central Television i London. Allerede med sin anden dokumentarfilm "Troldkarlen" vandt Østergaard i 1999 prisen for årets bedste dokumentarfilm på Odense Filmfestival. Den internationale co-produktion "Tintin et moi" fra 2004 modtog Juryens Specialpris for internationale dokumentarfilm ved den højt estimerede dokumentarfilmfestival HOTDOCS i Toronto, Canada.
Efterfølgeren "Gasolin" (2006) blev en biograf-blockbuster med omkring 250.000 solgte billetter og blev hædret med prisen for årets bedste dokumentarfilm på Odense Filmfestival samt en Gold Dok of the Year på CPH:DOX. Med "Burma VJ" slog Østergaard sit internationale format fast, idet filmen har vundet et hav af internationale priser, bl.a. Joris Ivens-prisen på IDFA samt World Cinema Documentary Editing Award på Sundance og blev nomineret til en Oscar.

Pris: 200 kr. ink. appetizers, film, debat og lækker middag på restaurant Øens Spisested.

Billet

Salg lukket