Log ind / Opret

DOX:ON:TOUR _ CASSETTE: A DOCUMENTARY MIXTAPE

16 mar 2017 kl. 19:00 - 21:30

RAGNAROCK, Rabalderstræde 16, 4000 Roskilde


Program: kl. 19.00

Oplæg ved Jan Sneum om kassettebåndets historie og betydning. Ved musikjournalist og mangeårig leder af P3 Live Jan Sneum

Film kl. 20.00:

Cassette: A Documentary Mixtape

Nok har LP'en fået en overvældende renæssance de sidste par år. Men dens firkantede lillebror af plast, kassettebåndet, lever også i stor stil! 'We expected it to be a succes, but not a revolution,' som kassettebåndets opfinder, Lou Otten, siger i denne herlige film om kulturen omkring det charmerende lofi-format. Og det er svært ikke at blive overvældet af revolutionær nostalgi, når man hører Lous egne fortællinger fra kontoret hos Siemens i 60'erne, hvor han opfandt det dengang topsmarte og bootleg-venlige medie. Fra punk til hip-hop og indie: Henry Rollins, Run DMC, Thurston Moore, Daniel Johnston og andre entusiaster fortæller energisk om hvad kassettebåndet har betydet for musikken - og det er mere, end man tror. Så hvis man hører til dem, der er gamle nok til at huske da musikken skulle spoles tilbage er 'Cassette: A Documentary Mixtape' en film, der vil få både nostalgien og passionen for de fysiske formater til at skylle gennem kroppen på én.

læs mere om DOX:ON:TOUR på www.cphdox.dk/program/doxontour

Billet

Salg lukket