En kærlighedsaften + lydhealing (Skanderborg)

27 mar 2018 kl. 18:00 - 20:30

Heart space , Krøyer Kielbergs Vej 7B, 8660 Skanderborg


Vi kan diskutere herfra og til evigheden – hvordan vi får succes, hvordan vi finder kærligheden, hvordan vi får et lykkeligt liv. Ingen af disse ting kan opnåes, hvis ikke vi har kontakt til vores hjerte.

Denne aften vil du sikkert mærke noget, der altid har været der, men som de fleste har glemt – nemlig hjertets visdom. En visdom, der ikke skal beskyttes og holdes inde bare fordi vores hjerte måske er blevet knust, men en visdom der i al sin sårbarhed kan vise os en vej til den transformation, vi alle drømmer om.

Program:
Katja Perregaard vil med vibrationer og toner fra sine skåle integrere en ro på celleplan og starte aftenen på smukkeste vis. Tonen fra klangskålen berører vores allerinderste. Den bringer vores sjæl i harmoniske svingninger. Klangen løsner spændinger, frigør de selvhelbredende kræfter og frisætter den skabende energi.

Derefter vil Søren med højtlæsning åbne op til sårbarheden, og danne rammen om et kærlighedens-emne i den nye tid. Ordene fortolkes igennem den tilhørende sang, inden vi mærker stilheden, og deler vores fælles indsigter og tanker.

Det kan være det bevidste parforhold, det svære og det smukke og alt det midt imellem.
Det kan være det feminine og det maskuline - hvordan gør vi i 2018?
Det kan være kunsten i ubetinget kærlighed.
Det kan være sammenbragte familier, og opleve at du ikke er alene.
Det kan være et spirituelt savn.
Det kan være positive fortællinger eller dybe udfordringer.

Sørens musik har en helt speciel virkning på hjertet.
Hvis du sætter fokus via din egen intention, og åbner op for indsigten, kan lydvibrationerne virke healende. Du kan opleve hvordan vi sammen transformerer energien, mærker samhørighed og det givende, i at være i en samskabelse (oneness).

Gå hjem med fornyet kærlighedsenergi og en positiv tiltrækning på dine omgivelser.

Og vigtigt at sige; du er velkommen til bare at sidde og lytte:)


Bonus: Der vil blive serveret en bid mad i pausen.


Håber vi ses


OBS: Kun 15 billetter.

------

Søren er en passioneret sangskriver, coach og musikhealer. Hans evne til spontant at omdanne rummets energi, gør oplevelsen unik og kan have en stærk indflydelse på hjertets vibrationer.
Søren har spillet over 200 kærlighedskoncerter, har skrevet tre bøger om at gå på den indre vej, og hans blogindlæg læses af tusinder.

Billet

Salg lukket