Log ind / Opret

Fashion Flea Market // Tradono Market at Papirhallen // 8.10 - 17 København

08 okt 2017 kl. 10:00 - 17:00

Papirhallen, Trangravsvej 22, 1436 København


Vi gentager successen endnu engang! Tag din ven, veninde, kæreste, mor, far, søster eller bror under armen og kig forbi til secondhand shopping med musik i baggrunden i fede lokaler i Papirhallen på Papirøen.

// SØNDAG 8. OKTOBER KL. 10 - 17 // PAPIRHALLEN, 1436 KØBENHAVN K

#TRADONOMARKET er et moderne loppemarked med kun det bedste secondhand modetøj, sko og accessories til mænd og kvinder. Markedet består af fashionable stader, som er nøje udvalgt blandt Danmarks bedste modebloggere, instagrammere, stilbevidste personer, brugere på Tradono m.fl. Markedet har tidligere været afholdt bl.a. på Israels Plads, Docken, i Papirhallen og på Godsbanen i Aarhus. Vores markeder trækker helt op til over 3000 besøgende, og stadeholderne sælger i gennemsnit for ca. 4.000 kr.

KOM MED!

Entré kl. 10.00 - 12.00 = 50 kr: Her er du blandt de første besøgende og kan shoppe amok blandt stadeholdernes bedste ting!

Entré kl. 12.00 - 15.00 = 30 kr: Fra kl 12, kan du gøre dig nogle kup i både den dyre og den billige ende og finde de ting du har ønsket dig! Når man shopper secondhand er der dobbelt på indholdet i poserne og samvittigheden forbliver ren.

Entré kl. 15.00 - 16.45 = GRATIS: Hvis du har nerver af stål og godt tør at vente til allersidst for at spotte guldet, kan du komme ind ganske gratis efter kl 15.

OBS: Er du TradonoClub medlem kommer du gratis ind til vores markeder! Alt du skal gøre er at vise dit medlemskab i døren. Kom og vær en del af kampen mod tøjspild og få dig samtidig en opdateret garderobe.

VIL DU VÆRE STADEHOLDER?

Har du som mand eller kvinde god stil og alt for meget lækkert tøj liggende derhjemme, som du ønsker at veksle til kontanter? Det kan være alt fra tøj, sko, eyewear, hårprodukter, smykker, etc., Der er intet krav om, at det kun skal være luksus, highstreet eller vintage - så længe det er god stil, i pæn stand og til en fair pris. En stade inkluderer ét bord og to stole og koster 495,-. Derudover står vi for at stille prøverum og spejle op til rådighed. Du må medbringe op til 2 stativer og må gerne dele staden med én. Hvis du vil have fat i en af vores eftertragtede stader, skal du sende os en mail på event@tradono.com.

VIRKSOMHED?

Vil du som virksomhed promovere, sælge eller sample varer på vores platforme, og være synlig hos en relevant målgruppe, bedes du tage kontakt til event@tradono.com.

Refundering eller ombytning af købte billetter er ikke muligt. Vælger du derimod at sælge din stand videre, bedes du sende os en mail med oplysninger på den nye stadeholder på event@tradono.com. Vi hjælper dig gerne med at finde en køber, da vi tit har en venteliste.

Spørgsmål omkring vores markeder kan stilles på event@tradono.com, support@tradono.com, eller på vores facebook side: Tradono

Entré 10.00 - 12.00

Salg lukket


Entré 12.00 - 15.00

Salg lukket