Foredrag: Tunestillingen og forsvaret af Sjælland under 1. verdenskrig

07 nov 2018 kl. 19:00 - 21:00

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde


Under 1. verdenskrig stod den største hær, Danmark nogensinde har haft, på Sjælland. I 1915 påbegyndtes Tunestillingen – ”Sjællands Dannevirke” – som gennemskar landskabet fra Køge Bugt over Tune til Roskilde Fjord ved Veddelev. I dag er skyttegravene væk, og det er næsten kun Mosede Batteri, der endnu kan ses i landskabet. Hvordan var soldaternes hverdagsliv i stillingen; hvordan påvirkede den massive militære tilstedeværelse livet på Sjælland og indbyggerne i lokalsamfundet; og hvad var tankerne bag opførelsen? Tunestillingen var i samtiden meget kontroversiel og det store samtaleemne, ikke mindst i Roskilde, hvor man mente, at skyttegravene blev gravet på "den forkerte side" af Sjællands næststørste by.

Ser vi ud over landets grænser, bliver det store spørgsmål, om det hele var forgæves, eller om det netop var invasionsforsvaret, herunder Tunestillingen, der præventivt forhindrede et angreb på Sjælland og en besættelse af Danmark?

Foredragsholder er ph.d. Kristian Bruhn, museumsinspektør, Mosede Fort, Danmark 1914-18.

Læs om arrangementet på Roskilde Museums hjemmeside.

Billet

Salg lukket