"Fysisk Ustabil"

04 aug 2016 kl. 20:00 - 07 aug 2016 kl. 16:00

Bådteatret, Nyhavn 16, 1051 København


"Fysisk Ustabil"

Højt at flyve, dybt at falde. "Fysisk Ustabil" er en fysisk forestilling med tre kvinder, der med hver deres kropslige evner formidler hver deres historie. Genkendelige karakteristika i en moderne kvindes liv tilsættes fysisk og komisk absurditet, idet de alle støder på komplekse kropslige kampe undervejs, fanget mellem selvfølelsen udadtil og indadtil. Den ro og balance, som kvinderne søger at udvise overfor omverdenen, fejler unægteligt undervejs i selvkonfrontationen: Glansbillederne af den stærke overskudskvinde falmer langsomt og synes umulige at male uden de skrøbelige penselstrøg af hudafskrabninger, bid i græsset, kognitive kolbøtter, forfejlede forsøg, tragikomiske trin, mindreværdskomplekser og fucked up flikflak, som man egentlig desperat havde forsøgt at overlade til backstage-området.

Af: Christel Stjernebjerg
Artister: Camilla Marienhof, Anna Kinoshita & Christel Stjernebjerg
Kostumer: Mira Vinzents
Alt-mulig-kvinde bag scenen: Linette Stamp Christensen
Varighed: 1 time og 15 min (ingen pause)

OBS! Uafhentede billetter kan købes i døren på Bådteatret, en time før forestillingens start. Her kan du betale med kontanter eller via MobilePay.

Om instruktøren: Christel Klan Stjernebjerg er artist og koreograf. Hendes arbejde tæller bla. tre år som artist i Cirque du Soleil (Beatles-showet 'LOVE' i Las Vegas), forestillinger på Malmø Opera ('Evita'), Nørrebro Teater ('Oliver med et twist' & 'Robin in the hood'), Aalborg Teater ('Alice i eventyrland') samt diverse TV- og event-produktioner. Hun debuterede som koreograf i 2013, da hun vandt Copenhagen Choreographer's Competition. Senest har hun været koreograf på Det Kongelige Teaters 'Kong Arthur' i Ulvedalene samt artistisk leder af WWFs 'Earth Hour 2016'. Derudover studerer hun en Mastergrad i Dansevidenskab på Stockholms Universitet.

For yderligere info om forestillingen og Christel: www.christelstjernebjerg.dk.



Torsdag d. 4/8 kl. 20.00

Salg lukket


Fredag d. 5/8 kl. 20.00

Salg lukket


Lørdag d. 6/8 kl. 20.00

Salg lukket


Søndag d. 7/8 kl. 16.00

Salg lukket