Log ind / Opret

G((o))ng Tomorrow festival: Europa-premiere: Keiji Hainos Miracle

04 nov 2017 kl. 19:00 - 21:00

SMK – Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48-50, 1307 København


Kom med til Europa-premieren på en performance-koncert, som bringer et mirakel med sig, hvis eksperimentet lykkes ...

G((o))ng Tomorrow, Jazzhouse, SMK/National Gallery of Denmark og Sound Live Tokyo er stolte af at kunne præsentere den europæiske premiere på Miracle for alle, som ønsker at opleve dette helt særlige øjeblik i musikhistorien. Miracle er komponeret og dirigeret af Keiji Haino selv, og du kan opleve den spektakulære performance-koncert på SMK/Statens Museum for Kunst lørdag den 4. november 2017 som en del af udvekslingsprojektet Opposite2017 og festivalen G((o))ng Tomorrow.


Et spektakulært svar på John Cages 4'33"

88 pianister indtager på samme tid et eneste flygel under ledelse af japanske Keiji Haino, der har brugt 40 år på at forberede Miracle som et svar på den verdenskendte komponist John Cages nok mest kendte værk, 4'33".

Miracle er Keiji Hainos kommentar til komponisten John Cages 4'33" fra 1952: Her sidder pianisten helt stille i 4 minutter og 33 sekunder og tvinger publikum til at lytte til lydene omkring sig. Idéen var at frigøre lyden fra den klassiske musiks konventioner: Alt skulle i princippet kunne være musik. Efterfølgende skrev Cage anden del af 4'33", som han kaldte 0'00". Han bad musikerne om følgende: "perform a disciplined action with maximum amplification (no feedback)".

Som et svar på Cages værk beder Haino sine 88 pianister om at foretage sig en ekstremt disciplineret handling ved flygelet. Hvad sker der, når 88 pianister samles om et flygel på kun 120 centimeter? Med alt hvad det indebærer af skubben og masen, suk og pust? Vil de 88 pianister lykkedes med at ramme een tangent med een finger på præcis samme tidspunkt? Haino vender Cages første del af 4'33" om: Hos Cage rører pianisten ikke en eneste tangent. Hos Haino er der en finger på ALLE tangenterne på samme tid.

Foto af Hideto Maezawa

Læs mere på www.gongtomorrow.dk

Standardbillet.

DKK 150,00 + DKK 11,54 gebyr


Studerende.

DKK 80,00 + DKK 8,48 gebyr