Go-Play – leg med din baby (Hold 2)

08 nov 2018 kl. 11:00 - 11:50

Øbro-Hallen, Gunnar Nu Hansens Pl. 3, 2100 København


Arrangementet foregår på Øbro-Hallens 1. sal (Gunnar Nu Hansens Plads 3, 2100 København Ø). 
Der er udendørs barnevognsparkering til højre for Øbro-Hallens hovedindgang. Der er elevator til 1. sal, hvor arrangementet foregår. Grundet brand - og flugtveje må barnevogne ikke medbringes i Øbro-Hallen.
Billetten inkluderer én voksen og én baby. 

'Leg med din baby' er en praktisk workshop, der inspirerer til leg og bevægelse for babyer og deres forældre.

Go-play er en platform i DGI Storkøbenhavn, der tilbyder idrætsleg for alle uanset livsvilkår.

Program for dagen:
11.00 Velkomst
11.10 Leg med din baby.
11. 50 Afslutning og på gensyn.

Formålet med workshoppen er, at vise forældre hvordan de gennem leg og bevægelse kan styrke barnets sanser og motorik. Forældrene vil blive præsenteret for simple redskaber og ideer til lette og sjove lege, der kan stimulere barnet samtidig med, at fællesskabet mellem børn og forældre styrkes.

Forskning viser, at flere børn har motoriske udfordringer i en tidlig alder, hvilket kan give problemer for deres sociale udvikling og indlæring. DGI Storkøbenhavn tager udgangspunkt i forskningsbaserede aktiviteter, der kan hjælpe forældre med at styrke deres børns sanser og motorik gennem leg og fællesskab.

Legeworkshoppen afholdes i et samarbejde mellem Kultur Ø og DGI Storkøbenhavn. Workshoppen henvender sig primært til forældre med børn fra 0-1 år. Der er fokus på at styrke fællesskabet mellem deltagerne, og der vil blive lagt op til, at forældre mødes efterfølgende og bruger aktiviteterne til fortsat at udvikle børnenes motorik og sanser gennem leg og bevægelse.

Billet

Salg lukket