Log ind / Opret

Grafisk Facilitering 2-dages kursus (pris inkl. moms)

23 mar 2017 kl. 09:00 - 24 mar 2017 kl. 16:00

Krifa, Lyngbyvej 20, 2. sal, 2100 København


2-dages kursus i Grafisk Facilitering

  • Vil du skabe bedre overblik over komplekse processer og projekter?
  • Vil du skabe engagement, motivation og energi omkring dit projekt, din strategi eller din idé?
  • Vil du øge kvaliteten og hastigheden af beslutninger og beslutningsprocesser?
  • Vil du holde mere effektive møder, hæve engagementet og skabe ideelle rammer for aktiv deltagelse, så det virkelig rykker noget?

Hvad er grafisk facilitering?

Grafisk facilitering er en visuel og kreativ metode. Med pen, papir og farver skaber du illustrationer, der giver klarhed og en fælles forståelse og fælles hukommelse mellem alle i rummet. Grafisk facilitering er specielt velegnet til håndtering af kompleks information. Metoden kan hjælpe dig med at bryde noget stort og komplekst ned i mindre dele for at sammensætte dem på ny og finde nye mønstre og ny mening. Visuel tænkning er et sprog ligesom spansk og endda matematik. Jo flere sprog du kan tale, jo bedre kan du tænke og dermed handle. Grafisk Facilitering er for dig der vil:

  • Arbejde på en kreativ og inspirerende måde, der fordrer innovative løsninger
  • Kommunikere klart og tydeligt
  • Skabe overblik
  • Tænke mere effektivt
  • Øge engagement og følgeskab

”Men jeg kan jo ikke tegne!” Jo du kan, det er et håndværk som alle kan lære

Hvem er kurset målrettet?

Kurset i grafisk facilitering er en mulighed for at udvikle dine faglige og kreative kompetencer som leder, oplægsholder, projektleder, proceskonsulent, coach, træner, underviser samt intern og ekstern konsulent. Holder du mange møder med kunder, samarbejdspartnere og kollegaer er kurset også noget for dig. Det forventes, at du har nogen erfaring med facilitering.

Kursets opbygning

Kurset er bygget op omkring en forståelse af, hvordan mennesker indtager og opfatter information og konverterer det til læring. Derfor vil du som deltager være aktiv med øvelser, tuscher, papir og farver størstedelen af kurset. På dag 1 sætter vi fokus på, hvorfor grafisk facilitering er så effektivt. Vi laver masser af relevante øvelser, der understøtter læringen, og starter på at udvikle vores grundlæggende ikonbibliotek. Et ikonbibliotek består af symboler og figurer, der hjælper dig med at formidle dit budskab kort og præcist. På dag 2 arbejder vi videre med vores grundlæggende ikonbibliotek og udvider med ikoner der er relevante i netop dit arbejde. Vi arbejder med tekst, farver, skabeloner og forskellige papirstørrelser.

Kursusdatoer: 23-24/3 2017 begge dage fra kl 09.00-16.00.

Pris: 6500 kr. ekskl. moms og inkl. en let morgenmad, te/kaffe, frugt og frokost.

Udbytte for dig og din organisation

Du forlader kurset i grafisk facilitering på et nyt niveau som facilitator og procesleder og med viden og redskaber til at gøre en forskel i din organisation. Du vil være klædt på til at opnå:

  • Øget følgeskab
  • Øget engagement, motivation og energi
  • Øget konsensus
  • Øget dialog
  • Effektive processer
  • Bedre og hurtigere beslutninger
  • Mindre miskommunikation
  • Fælles forståelse og hukommelse

Tilmelding til kurset er bindende. Arrangøren kan ved for få tilmeldinger aflyse kurset og de tilmeldte vil få deres penge retur.

Ved spørgsmål kontakt Nynne Nørgaard Jensen på telefon 50122400 eller nynne@ahacph.com

Grafisk Facilitering 2-dages kursus

Salg lukket