Log ind / Opret

Havearkitekten selv - havevandring i Bakkehusets Romantiske Have

30 aug 2017 kl. 17:00 - 18:30

Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg


Charlotte Skibsted har speciale i anlæggelse af historiske haver, og har derfor også anlagt Bakkehusets nye haveanlæg.

Havevandringen med Charlotte Skibsted vil således gå gennem Kamma Rahbeks botaniske univers, spundet over en nytolkning af det haverum, som findes i dag.

Vi bevæger os fra gårdspladsen ad havens smalle stier ind i de forskellige haverum, der hver på sin måde tolker Kamma Rahbeks haveunivers med forskellige plantetemaer og plantearter, dels inspireret og hentet fra hendes plantelister, dels kendt fra tidens plantemode op gennem begyndelsen af 1800-tallet. Denne periode var en havemæssig storhedstid også for den private have, som Kammas have hører under. Turen gennem haven viser havetemaer fra skovbryn, de store værnetræer, den historiske blomsterhave med eksempler på udvalgte Kamma-blomster og eksempler på hendes kulinariske planter. Turen afsluttes foran det nye orangeri , som omkranses af 1800-tallets frugttræer og de gamle klatreroser på træhegnet.

Havevandringen sluttes af med et glas vin i Bakkehusets kulinariske orangeri.

Havevandringen er støttet af Frederiksberg Kommune.

Billet

DKK 110,00 + DKK 7,84 gebyr