Havørredaften på Rødvig Kro & Badehotel

20 nov 2018 kl. 18:30 - 20:30

Rødvig Kro & Badehotel, Østersøvej 8, 4673 Rødvig Stevns


Havørredaften med Jonas Kærlin og Henning Pedersen


Rødvig Kro & Badehotel, Stevns Kommune og Fishing Zealand inviterer til Havørredaften på Rødvig Kro & Badehotel d. 20. november kl. 18.30.



Med spin og flue, på åben kyst og i fjorden, fra land og fra pontonbåd.

Jonas Kærlin og Henning Pedersen kommer vidt omkring, når de er på jagt efter kystens sølvtøj, og den 20. november deler de ud af deres erfaringer på Rødvig Kro & Badehotel.

Jonas Kærlin er certificeret fiskeguide hos Fishing Zealand. Lystfiskeriet har altid været den store passion, og har de sidste 8-10 år haft fokus på kystfiskeri efter havørred. Jonas har fisket utrolig mange kilometer langs vores smukke fjorde, og åbne kyster over det meste af Danmark. Valget er spinnestangen og jeg vil fortælle om mine erfaringer med brug af satellitkort, vejrapps og viden om havørredens livscyklus.
Med fokus på valg af strategier, fiskepladser og valg af endegrej, uanset årstid og hvor i landet man fisker.
Målet er at give en håndfuld strategier, du kan bruge som kystfisker efter havørred.

Henning Pedersen , lokalredaktør og skribent ved Sportsfiskeren gennem knap 20 år. Kystfisker på Sjælland gennem 35 år. Fisker mest med flue og gennem de sidste 6-7 år gerne fra pontonbåd. - Jeg fortæller om mine egne erfaringer, men trækker også på erfaringer fra de mange kystfiskere, jeg har skrevet nyheder og artikler om gennem tiden. Udgangspunktet bliver helt konkrete oplevelser, men med fokus på det generelle, der kan bruges overalt, hvor vi fisker på kysten. Vi ser på valg af plads, taktik under forskellige vejrforhold og valg af grej og fluer. Jeg kommer også rundt om de særlige muligheder, man får, når man fisker fra pontonbåd og flydering.

Arrangementet finder sted på Rødvig Kro og Badehotel, Østersøvej 8, 4673
Rødvig.

Havørredaften

DKK 200,00 + DKK 19,99 gebyr