HIMMELSKE HÆRSKARER

03 dec 2018 kl. 19:30 - 20:30

Skive Kirke, Frederiksdal Alle 1A, 7800 Skive


Julen er traditionernes tid, og Århus Sinfonietta har sat sig for at udvide disse traditioner med en alternativ julekoncert!

Til koncerten kan opleves alt fra det drømmende værk 'Die himmlischen Heerscharen' af Thomas Agerfeldt Olesen til det isnende og overrumplende værk, 'Water Like a Stone', af englænderen Juliana Hodkinson. Hvor Agerfeldt Olesen har fundet sin inspiration i beskrivelsen af de himmelske hærskarer i Lukasevangeliet, har Hodkinson ladet sig inspirere af en af sit hjemlands kendte Christmas carols "In the Bleak Midwinter". 
Derudover kan publikum opleve to helt nye værker af komponisterne Birgitte Alsted og Line Tjørnhøj, der begge modtog Hædersprisen fra Carl Nielsen & Anne Marie Carl-Nielsens Legat i 2017.
Birgitte Alsted har komponeret 25 helt korte satser, som hun kalder en slags musikalsk "pakkekalender" til publikum, og Line Tjørnhøj ser hen mod sommerens birketræer væk fra vinterens mørke. 
Hele koncerten varer ca. 60 min. i ét langt forløb bundet sammen af nykomponerede jule-intermezzi af Allan Gravgaard Madsen.

Medvirkende:

Århus Sinfonietta

Anna Ottertun, stemme

Rei Munakata, dirigent

Koncerten varer ca. 60 minutter.

Billetter kan også købes i døren.

HIMMELSKE HÆRSKARER er støttet af Augustinus Fonden, Den A. P. Møllerske Støttefond, Statens Kunstfonds Legatudvalg for Musik, Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Musik, Dansk Komponist Forenings Produktionspulje, KODA Kultur og Musikpuljen i Aarhus Kommune.

HIMMELSKE HÆRSKARER opføres i samarbejde med Sct. Mortens Kirke (Randers), Vor Frue Kirke (Aarhus), og Skive Kirke.



Standard

Salg lukket


Studerende / unge u. 25 år

Salg lukket