Log ind / Opret

Jødisk Kulturfestival - Frokost og koncert

03 jun 2016 kl. 13:00 - 21:30

Meyers Madhus, Nørrebrogade 52C, 2200 København N


Den ashkenasiske madkultur er i centrum til dette andet af seks arrangementer i Meyers Madhus i forbindelse med Jødisk Kulturfestival.

Sammen med gæstekokke kreerer madhusets kokke en frokost med fokus på en bestemt del af den jødiske madkultur – her med udgangspunkt i det ashkenaziske køkken, jødisk mad som stammer fra Øst- og Centraleuropa. Maden serveres ved langborde og introduceres af kokken Ulf Agger, der har boet og arbejdet i New York og Jerusalem.

Efter frokosten kl 18. er der koncert i synagogen i Krystalgade med klezmer-musik – den jødiske folkemusik med rødder i Central- og Østeuropa, hvor den blev brugt som festmusik til f.eks. brylluper.

Jødisk madkultur favner bredt og vidt. Den jødiske kultur er at finde i hele verden, og den jødiske madkultur har tilpasset sig lokale forhold og råvarer.

Det man kan betegne som jødisk mad i dag indeholder træk fra de mellemøstlige køkkener, men også fra de spanske, marrokanske, tyske og østeuropæiske køkkener. Jødisk mad er kort sagt mange ting!

Eksempel på menu:

  • Gefilte fisch mit chein – fyldt fisk med peberrod/rødbederelish
  • Krupnik – Polsk bygsuppe
  • Cholent – gryderet til sabbaten med oksepidsbryst og saltagurker
  • Askenasisk charoset – en sød tilbeghørsret med æbler og nødder
  • Kåldolmere i sursødsauce

Vigtig info:

  • Frokost og koncert er inkluderet i prisen. Bemærk at koncerten starter kl 18.
  • Der kan købes øl og most under middagen.
  • Transport mellem Meyers Madhus og synagoen er ikke inkluderet i prisen.

Middagen foregår kl. 13.00-15.00
i Meyers Madhus
Nørrebrogade 52C
2200 København N

Koncerten foregår kl. 18.00-19.30
i Københavns Synagoge
Krystalgade 12
1833 København K

Arrangementet er en del af Jødisk Kulturfestival. Læs mere om festivalen her: http://jkfestival.dk

Billet

Salg lukket