Josiah Konder + First Flush at ALICE // CPH:DOX 2019

30 mar 2019 kl. 18:00 - 23:59

Alice, Nørre Allé 7, 2200 København


Danske Josiah Konder opererer i et spændingsfelt mellem længselsfuld crooner-vokal, sydeuropæisk elegance og dramatiske skift. Under CPH:DOX kan du opleve dem på ALICE, når de opfører et helt særligt show.

Mens vi alle – inklusiv musikjournalister – lå og danderede den på stranden under årets glohede sommer, dukkede en plade op ud af den blå luft. En selvudgivet samling sange, der med sin uheldige sommerferie-timing nemt kunne være gået i glemmebogen, havde det ikke været fordi det måske er årets bedste debutalbum. Josiah Konder ”Songs for the Stunned” består af 11 elegante og energiske numre, der vækker associationer til sydeuropæiske traditioner såvel som det kølige nord. 

Live markerer bandets 6 musikere sig ved at balancere mellem intimitet, vildskab og dramatiske skift, anført af sanger Julius Ernst, der med sin længselsfulde crooner-vokal vækker minder om selveste Leonard Cohen. I efteråret var de på en større europæisk turné sammen med Iceage, og er nu klar til deres egen headline-koncert på CPH:DOX. Forvemt en rituel aften i en skøn forening af deres stemningsfulde ridderviser og, til anledningen, særligt udviklet visuals og scenografi. Aftenen vil blive åbnet af det forrygende eksperimenterende rockband First Flush.

Billet

DKK 98,00 + DKK 12,00 gebyr