Log ind / Opret

Kærlighed & Lykke - Et foredrag om at hele sit hjerte og blive klar til kærlighed

21 mar 2017 kl. 19:00 - 21:00

Kvarterhuset, Jemtelandsgade 3, 2300 København


KÆRLIGHED OG ULYKKE
Alt for mange gange har jeg fået knust mit hjerte og jeg kunne ikke forstå at jeg blev ved med at være så uheldig.

Jeg blev ulykkelig uanset om det var mig der gjorde det forbi eller om det var min kæreste.
Og kendetegnet har været at jeg næsten ikke kunne rejse mig igen.

Jeg havde det som om jeg var gået i stykker... Som en totalskadet bil der aldrig kommer på vejen igen. Tankerne om ekskæresten med en ny kæreste var ved at slå mig ihjel invendig fra og det var en kamp at fungere i en normal hverdag.

Jeg sad fast.
Jeg kunne ikke komme videre.
Tankerne kørte i ring.
Jeg havde intet selvværd.
Jeg var dybt ulykkelig.

Jeg kunne ikke spise og heller ikke sove ordentligt og jeg kunne slet ikke overskue at få motion. Jeg troede ikke at jeg nogensinde skulle smile igen.

DE SELVDESTRUKTIVE MØNSTRE
Præcis sådan her har jeg haft det rigtigt mange gange, og de fleste mennesker har nok prøvet det en gang eller to i deres liv.

Men for nogle mennesker -som mig- så er det sket igen og igen og igen, nærmest som var det en dårlig vane.

I marts 2015 skete det igen, og denne gang gik jeg for alvor i stykker. Jeg ønskede ikke at leve længere, heldigvis har jeg et godt netværk som greb mig inden det var for sent og efter 12 dage på psykiatrisk skadestue var jeg klar over at der var et mønster der skulle brydes og ansvaret lå hos mig.

KÆRLIGHEDEN VARER FOR KORT OG HJERTESORGEN VARER FOR LÆNGE
Sådan var det for mig, kortvarige forhold efterfulgt af årelange singleperioder hvor jeg dybest set ikke var rigtigt glad.

Jeg gik mest af alt bare og ventede på at amors pil skulle ramme mig igen, men det skete ikke.
Jeg var stormester i at støde ind i alle de "utilgængelige" eller alle de "forkerte", jeg beklagede mig over at jeg ikke vidste hvor jeg skulle møde en og over at "alle de gode var optagede".

Siden har fundet ud af hvor "fejlen" ligger.
En stor del lå nemlig hos mig selv.
Jeg har forsket intenst i hvad min fortid har af indflydelse på mit kuldsejlede kærlighedsliv, og hvordan jeg kan vende det om til det bedre, og i hvad mit indre har af indflydelse på hvordan jeg oplever kærlighedsscenen, datingscenen og det modsatte køn og på hvordan det føles at være "mig" og være "single".

JAGTEN PÅ PRINSEN
Mange jagter kærligheden og kan næsten ikke holde ud at være alene, det betyder ofte at man går på kompromis med sine egne værdier, ønsker og behov og man begynder at lyve for sig selv fordi man vil tosomheden så inderligt.
Jeg har dedikeret hundredevis af timer på at grave i hvordan man kan komme videre ovenpå et knust hjerte.

Jeg har søgte efter redskaber til hvordan jeg kunne hjælpe mig selv til at få mere mod i forhold til kærligheden og få mere succes med at tiltrække den rigtige ind i mit liv.

Kort sagt, jeg har ledt efter -OG FUNDET- nøglen til hvordan jeg kunne få et sundt og godt kærlighedsliv hvor knuste hjerter og knudemænd ikke er en del af set-uppet.

Ingen kan vide hvornår amors pil rammer, så meget ved jeg, men man kan ruste sig selv til at være klar når det sker og til at være den skønne, selvsikre kvinde enhver mand drømmer om.

Hvad nøglen er, hvordan jeg har gjort og hvad det har haft af betydning og givet af resultat vil jeg rigtigt gerne fortælle dig i dette foredrag og i workshoppen vil jeg give dig de redskaber jeg selv fandt som helede mit hjerte og hjalp mig op af det sorte hul og ud i lyset, rustet med meget mere selvsikkerhed og mod i forhold til kærlighed, parforhold og dating.

DU FÅR ALTSÅ SVAR PÅ

• Hvordan heler jeg?
• Hvordan kommer jeg videre uden at se mig tilbage?
• Hvordan opbygger jeg mit selvværd og min selvsikkerhed i forhold til mænd, kærlighed, parforhold og dating?


❤Jeg har selv gennemgået denne transformation for ganske nyligt og jeg vil fortælle dig om hvordan jeg selv implementerede de værktøjer jeg giver dig, i min egen hverdag og hvad det har skabt af resultater for mig ❤


Lykke og kærlighed burde være på skoleskemaet allerede i folkseskolen, men sandheden er at mange af os lærer om det alt for sent.

Vi er i den grad vores egen lykkes smed, men hvis man aldrig har lært hvordan man gør -hvilket jeg ikke selv havde- så kan det være afsindigt svært at navigere rundt i.

Mange af os bærer også rundt på mønstre og overbevisninger som vi har "arvet" for andre og spm i den grad ikke gavner os.

I dette foredrag med workshop skal jeg nok fortælle dig hvordan man smeder sin lykke og baner vejen for den ægte, modne og lykkelige kærlighed!


Jeg glæder mig til at se dig!
/Hanne ❤ Hjerte Under Ombygning

Billet

Salg lukket