Log ind / Opret

Kammas åndelige frø og planter - havevandring med forfatter Stig Dalager

14 jun 2017 kl. 17:00 - 19:00

Bakkehuset, Rahbeks Allé 23, 1801 Frederiksberg


Forfatter Stig Dalager vil på sin havevandring føre sine gæster ind i Kamma Rahbeks åndelige frø og planter. Kamma Rahbek var et særdeles velformuleret, belæst og selvbevidst midt- og samlingspunktfor en broget kreds af tidens førende åndspersonligheder og digtere, der gødede den åndelige jord i Bakkehuset, der dengang lå udenfor voldene.

Bag rollen gemte sig en litterært skarp og følsom brevforfatter, der her ironiserede over tidens spidsborgerlige kvindeideal og drømte om nye typer kærlige venskabsforhold imellem mænd og kvinder, ikke uden en "altfor sød Lyst", der gjorde dem vanskelige at realisere i realiteternes verden. Hendes valgsprog var meget betegnende: at være, ikke at synes.

Havevandringen sluttes af med et glas vin i Bakkehusets kulinariske orangeri.

Havevandringen er støttet af Frederiksberg Kommune.

Billet

DKK 175,00 + DKK 10,12 gebyr