Log ind / Opret

Kinesisk nytår i Baltoppen Live

21 jan 2018 kl. 19:00 - 21:00

Baltoppen Live, Baltorpvej 20, 2750 Ballerup


Vi gentager succesen!

Igen i år har du mulighed for at komme med til et fortryllende kinesisk nytårsshow – endda helt gratis.

Det sker, når en lang række dygtige kinesiske dansere og musikere fra ’Jilin Art Troupe’ går på scenen i Baltoppen LIVE i Ballerup. Her vil de opføre et overvældende og fantastisk show i et væld af lys, farver og musik.

Forestillingen er arrangeret af Frederikssund, Ballerup og Egedal Kommune, der inviterer til ’kinesisk nytår’ for at markere Bycirklen-samarbejdet med den kinesiske by Wuxi. Samarbejdet har eksisteret i ti år, og det har blandt andet skabt mulighed for udvekslingsbesøg mellem kinesiske og Bycirklens børn og unge.

Så snyd ikke dig selv for en fantastisk forestilling og muligheden for at starte 2018 ud på spektakulær vis.

Dørene åbnes cirka kl. 18.45. Fra kl. 18.00 er der mulighed for at besøge nogle stande, hvor kinesiske kunstnere vil demonstrere deres kunsthåndværk.

Er du kørestolsbruger, skal du kontakte Baltoppen LIVE for at bestille billet. Det kan ske på telefon 44773060 mandage til torsdage mellem kl. 10.00-15.00.

Man kan max. booke 2 billetter per ordre.