Log ind / Opret

Kira Skov & Nikolaj Hess !UDSOLGT!

23 sep 2017 kl. 20:30 - 23:00

Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 2720 Vanløse


Kira Skov og Nikolaj Hess har samarbejdet i flere forskellige sammenhænge og de har nu besluttet sig for at skære ind til benet, med et ønske om at se hvad der kan opstå når de for alvor dykker ned i deres nyfødte duo konstellation.

Sammen binder de en smuk buket af egne kompositioner og udvalgte standards i originale fortolkninger, med udgangspunkt I Jazzens sangskat og med fortolkninger af bl.a. Johnny Cash, Nina Simone, Bob Dylan, Billie Holiday og Gillian Welch for at nævne et uddrag.

Kira Skov har, siden hun debuterede med Kira and The Kindred Spirits, etableret sig som en mangefacetteret sangerinde. Skov er både til jazz og rock og klarer begge dele mesterligt. Den stærke, sjælfulde og intense vokal har fået mange anmeldere op af stolen bl.a. i forbindelse med hendes succesfulde hyldest til Billie Holiday og det seneste udspil i samarbejde med Marie Fisker The Cabin Project og hendes solo udgivelser produceret af stjerne produceren John Parish.

Nikolaj Hess er en af de mest anerkendte og travle pianister på den danske jazzscene og er desuden ofte at finde i musikmiljøet i New York. En vidtfavnende og virtuos musiker, hvis klaverspil har en farve som få med utallige raffinementer og fokus på den mindste klanglige detalje.

Publikum kan glæde sig til en aften på første klasse og til en intimkoncert af de sjældne.

Billet

UDSOLGT