Log ind / Opret

Livsstilsmessen Fredensborg

08 apr 2016 kl. 14:00 - 22:00

Fredensborg Store Kro, Slotsgade 6, 3480 Fredensborg


Fredag den 8. april afholdes Livsstilsmessen Fredensborg for første gang. Under overskriften Royal Luksus er det ambitionen, at messen skal blive en årlig tilbagevendende begivenhed, der skal give indbyggere i Nordsjælland mulighed for at gå på opdagelse i det mangfoldige udbud af luksusbrands området har at byde på. Messen afholdes på den nyligt renoverede Store Kro med den royale familie som nærmeste nabo på Fredensborg Slot.

Udstillerne repræsenterer Herre & Dame mode, skønhed, sundhed, rejser, bolig, blomster, smykker, biler, vin og spiritus, samt interiør. Dagen krydres med foredrag af Blærerøven Mads Christensen og Danmarks førende smykkeskribent, Nina Hald, der fortæller om sin bog Eventyrlige Rubiner, der handler om renovering af dele af kronjuvelerne, samt bogen Perler. Endelig kommer Summerbird og fortæller om chokoladens forunderlige verden.

Prisen for deltagelse er kr. 175 inkluderet en lækker goodiebag til en værdi af ca. kr. 500.

Billet

Salg lukket