Lørdags retræte i meditation, mindfulness, natur, stilhed & essens

13 okt 2018 kl. 09:00 - 18:30

Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry


Lørdags retræte med meditativ fordybelse ind i stille væren, helhjertet bevidsthed og mødet med naturens milde, vilde og vågne essens.

Inspireret af klosterlivets enkle rytmer og rutiner, skabes et indre rum til selvberoelse, selvvenlighed, selvindsigt og momentvis selvbefrielse; at hvile i egen væren og i pagt med naturen.

Fokus vil også være på De 4 retninger for Lifefulness; mindfulness, playfulness, heartfulness og peacefulness.

Dagen består blandt andet af perioder med gennemgående stilhed, formel og uformel mindfulness og meditationspraksis både indendørs og ude i naturen, dialog & meditativ udveksling med underviser, hvile, spise og mulighed for ekstra tid på egen hånd i den smukke natur omkring Himmelbjerget.

Mulighed for tilvalg af frivillig kortere eller længere Udesidning i naturen lørdag aften.

"Vi kan være nærværende, men vi kan også være nærvær.
Et nærvær, en væren, der ER - ligesom naturen også ER".

I åbenhed, i det levende vågne nærvær og hengivelsen dybere herind, opstår en smuk, vågen, kraftfuld og nærende samhørighed med sig selv, naturen og helheden, hvor en dyb indre ro og taknemmelig kan indfinde sig.

Medbring:
Tøj der er behageligt at bevæge sig i uden og indendørs.
Notesbog.
Vandflaske.
Mad / egen forplejning.
Yogamåtte (ellers kan lånes).
OBS! Hele kursusbygningen er skofri.

Tider:
Fredag ankomst mellem kl. 15:15-15:45. Undervisning mellem kl. 16:00- 20:30/21:00.
Lørdag ankomst mellem kl. 8:30-8:45. Undervisning mellem kl. 9:00-18:00/18:30.
Søndag ankomst mellem kl. 8:30-8:45. Undervisning mellem kl. 9:00-15:00.

Ankom venligst i god tid og i stilhed, da der er deltagere som er på retræte i flere dage.

Kontakt:
Heinrich Birk Johansen på hj@heinrichjohansen.dk

Lørdags retræte

DKK 1.300,00