Louise Schouw Teater; Villads fra Valby

16 okt 2017 kl. 13:00 - 14:15

Bastionen, Nørrevoldgade 63, Nyborg 5800


Anne Sofie Hammers populære børnebøger om ”Villads fra Valby” er nogle af tidens mest populære og læste bøger i børnehaver og i indskoling. Denne teaterversione af ”Villads fra Valby” er historien om den helt almindelige dreng Villads, som har en helt almindelig familie: en mor, en far og en støresøster. Han bor i et pænt gult hus i en by der hedder Valby. Villads vil i bund og grund gerne være en sød dreng. Altså ikke sådan artig - for det lyder for kunstigt. Bare rar, så alle folk kan lide ham. Han kan ikke finde på at lave ballade. Derimod er han rigtig god til at få gode idéer. Og så glemmer han ind imellem at tænke over, om de voksne mon nu også synes, at ideerne er så gode. Og det kan godt give en del ballade engang imellem – faktisk ret tit!

Forestillingen viser hverdagens leg gennem børneøjne og ligeså uskyldig den er for børn - ligeså tåkrummende er den for voksne. “Villads fra Valby” har noget af grine af - både for børn og voksne - for den handler om børns hverdag som den ser ud idag med børnehave og skolestart, madpakker og mobiltelefoner. Oplevelser, som børnene blandt publikum selv oplever i deres hverdag og som de kan spejle sig selv i.

I forestillingen kommer vi igennem et helt skoleår – Villads’ første år i skole, og derfor egner forestillingen sig til de børn der snart skal i skole samt elever i 0.-3- klasse i indskolingen og deres forældre og bedsteforældre.

Praktisk information
Varighed: 70 min.
Billetinfo: Billetter er gratis, men skal bestilles her. Billetsalget starter 9. oktober. Både børn og voksne skal have billet.
Målgruppe: Børn mellem 5 og 9 år og deres voksne.

Arrangør: Kulturskyen - Nyborg Kulturskole, der består af de fire kulturinstitutioner: Nyborg Bibliotek, Bastionen, Nyborg Musikskole og Nyborg Slot

Generelt for arrangementer

  • Skal du ikke bruge din billet alligevel? Billetter I ikke kan benytte alligevel bedes afleveret/returneret (dette gøres ved at skrive en mail til tol@nyborg.dk), så andre kan få glæde af dem.
  • Er der udsolgt? Evt. uafhentede billetter kan fås ved indgangen 15 minutter før forestillingens start.
  • Der er adgang til salen ca. 5-10 minutter før forestillingen går i gang.
  • Kom venligst til tiden. Vi kan desværre ikke lukke publikum ind, når først forestillingen er startet. Det forstyrrer for meget.
  • Aldersgrænser bedes overholdt. Mindre børn og spædbørn kan forstyrre de andre deltageres oplevelse.
  • Slikposer og lignende bedes ikke medbragt.
  • Fotografering under teaterforestillingerne er ikke tilladt.
  • Barnevogne og lignende kan ikke medbringes.

Gratis billet

Salg lukket