MEUTE

26 jan 2019 kl. 20:00 - 23:59

Pumpehuset, Studiestræde 52, 1554 København


Technoen slippes fri fra dens vanlige elektroniske rammer, når det 11-mand høje techno marching band MEUTE kombinerer hypnotisk techno med ekspressivt hornmusik. Tyske MEUTE er i en liga for sig med højenergiske og fængslende koncerter, hvor de iført et hav af blæsere, trommer og xylofoner giver elektroniske bangers en instrumental makeover, og selvom der intet elektronik er involveret og alt er håndspillet, formår MEUTE at skabe en pulserende og vild klubstemning. Bandet besøgte for første gang Danmark under årets Strøm Festival, hvor de spillede en totalt udsolgt koncert i Riddersalen på Frederiksberg, og vender nu tilbage til København, når de indtager Pumpehuset lørdag den 26. januar 2019. Udover at have spillet mere end 100 koncerter på tyske og udenlandske festivaler, har de også udgivet et album med covers af både Laurent Garnier, Trentemøller, Goncalo, Stephan Bodzin og Âme, og må siges at være lidt af en viral sensation med deres videoer af spontane optrædener på gaden.

MEUTE i Pumpehuset

DKK 200,00 + DKK 12,00 gebyr