Mindful i kajak - Silkeborg - 5 dage

06 aug 2018 kl. 08:00 - 13:00

De små fisk, Julsøvej 1, Sejs, 8600 Silkeborg


Mindfulness i kajak

Prøv at ro i havkajak i Silkeborgs smukke søer, samtidig med at du lærer og praktiserer mindfulness. Vi ror roligt med fokus på sanser, natur og nærvær. Vi går også i land hvor vi spiser vores egen medbragte mad. På land vil du også få en guidet meditation samt blive instrueret i mindful movement.

Turen er for alle, uanset om du tidligere har prøvet at ro i kajak eller har prøvet mindfulness. Du skal dog være sund og rask.

Du kan eventuelt spørge dit jobcenter, a-kasse eller arbejdsgiver om de vil betale for din deltagelse.

Børn og unge under 18 år kan ikke deltage på denne tur. De kan kun deltage på ture af en dages varighed og kun sammen med forældre/værge.

Hvis jeg aflyser en dag pga. vejret, vil du få tilbudt en anden dag i stedet.

Medbring gerne tøj til koldt og varmt vejr. Herunder solbriller, solhat, solcreme og regntøj. Husk også lidt at spise og drikke.

Vi ror følgende 5 mandage: 6.08, 13.08, 20.08, 27.08 og 3.09.

Alle 5 dage er vi på tur fra kl. 8.00 til kl. 13.00.

Du deltager på eget ansvar.

Jeg glæder mig til at se dig på vandet.

Med bedste hilsner

Frank Bornakke

Mindfulness i kajak

Salg lukket