Log ind / Opret

Mirja Klippel & Anna Scharling – Dobbeltkoncert

28 apr 2017 kl. 20:30 - 23:00

Karens Minde Kulturhus, Wagnersvej 19, 2450 København SV


Forsalget er slut - stadig billetter til salg i døren.

Dobbeltkoncert med to af de mest roste og fremadstormende singer-songwritere på den danske musikscene lige nu.

Mirja Klippel

Årets Sangskriver – det var den ærefulde pris, som juryen ved Danish Music Awards Folk i 2016 valgte at tildele den finske sangerinde og sangskriver, Mirja Klippel. Klippel, der har base i København, fik prisen på baggrund af sit debutalbum ’Lift Your Lion’ som hun udgav sidste forår sammen med den anerkendte danske guitarist, Alex Jønsson, der også akkompagnerer hende live.

Mirja Klippel er historien om en særegen sangfugl, der er vokset op dybt inde i de finske skove nær den russiske grænse med naturen og musikken som lege- og losseplads for parkerede drømme og personlige fortællinger. Hun synger om kærlighed, krig og afsavn; om blodsbånd og bedstefædre i kamp for hvert sit fædreland. Om skovene, søerne og dyrene – og om aldrig helt at høre til.

Poetisk, vildt og lysende melankolsk på én og samme tid

Facebook www.facebook.com/mirjaklippel

WEB http://mirja.klippel.fi/

Anna Scharling

Anna Scharling er en stærk sangskriver med en stor stemme. Hun udgav i efteråret 2015 sin første EP og er d. 3. marts 2017 aktuel igen med debutalbummet ’Sleeping At The Gates’. Begge plader er lavet i tæt samarbejde med multiinstrumentalisten og producer Gustaf Ljunggren (C.V. Jørgensen, Randi Laubæk m.f.) og Michael Møller (The Mountains).

Scharlings musik er en ny nordisk fortolkning af singer-songwriter-genren, og hun formår, som kun ganske få, at forføre lytteren i både det musikalske og lyriske univers med bittersøde tekster og en fortryllende stemme.

Scharling optræder live med guitaristen Anna Roemer og Gustaf Ljunggren og har blandt andet optrådt på SPOT, UHØRT og Understrøm festival i 2016.

Webpage https://annascharling.com

Facebook https://facebook.com/scharlingmusic

Døre kl. 19.30 // Koncert kl. 20.30

Entré i døren (såfremt koncerten ikke er udsolgt i forsalg): Standard: 80 kr. // Studerende: 60 kr.

begrænset antal siddepladser

Standard, forsalg

Salg lukket


Studerende, forsalg

Salg lukket