Mød forfatteren Kim Fupz Aakeson

20 feb 2019 kl. 19:00 - 21:00

Vesterbro Bibliotek og Kulturhus, Lyrskovgade 4, 1758 København


Aakeson fortæller om arbejdet omkring sin seneste roman ”Bådens Navn” der udkom i foråret ´18 og er nomineret til DR’s Romanpris.

Men der er i det hele taget rundvisning på kontoret, hvor vi skal tale om de meget konkrete mandage, om elefanter, usympatiske karakterer, egensindighed, Snehvide, om anatomien i en historie og hvor ideerne kommer fra.

Om ”Bådens navn”
”Kim Fupz' morbide, morsomme og rørende mesterværk giver mindelser om ”Hærværk””
Katherine Diez, Berlingske Tidende (6 ud af 6 stjerner).

Om Kim Fupz Aakeson
Kim Fupz Aakeson, født 1958 i København, er uddannet manuskriptforfatter fra Den Danske Filmskole og er forfatter.

Siden Kim Fupz Aakeson debuterede i 1984 med børnebogen ”Hvem vover at vække guderne?” har han udgivet over 70 bøger til børn og voksne - herunder det store hit ”Vitello”-serien. Og i 2018 udkom så den anmelderroste voksenromanen BÅDENS NAVN.

Kim Fupz Aakeson har gennem årene modtaget flere priser og er nu en af kandidaterne til DR Romanprisen 2019.

Entré: 30 kr.
Sted: Stueetagen i "Toves rum".

Billet

DKK 30,00