Log ind / Opret

Romsmagning på Kruts Karport med Smagning.com

26 sep 2017 kl. 19:00 - 21:00

Kruts Karport, Øster Farimagsgade 12, 2100 København


Sukker og rom har i århundreder haft betydning hvordan verden har udviklet sig. Krige er blevet udkæmpet og enorme formuer skabt og tabt. Så der er ikke noget at sige til at rom, med dens fascinerende historie, tryllebinder publikum på vores romsmagninger. Hør om forskellige romtraditioner, og oplev hvor stor smagen kan variere fra rom til rom. Og det gør vi med denne fremragende menu (forbehold for ændringer):

  • Compagnie des Indes Caraibes – Et blend af 3-5 år gammel rom fra de klassiske engelske kolonier Barbados, Trinidad&Tobago og Guyana!
  • WIRC French Overseas XO – Et genialt blend af agricole rom fra Martinique og Reunion, som har ligget på både franske fade og eks. Bourbon fade, fra den forholdsvis nye aftapper West Indies Rum & Cane Merchants i England!
  • Plantation Panama Old Reserve 2002 – Klassisk Panama rom der efter en tur i Alexander Gabriels hænder har ligget 10 år på Bourbon fade og afrundet med Maison Ferrand’s unikke rørsukkersirup!
  • El Pasador de Oro Gran Reserva – Udsøgt Guatemala rom fra destillerieret bag Ron Zacapa og Botran. Lagret efter solera metoden i mellem 10-18 år og afsluttet på cognac fade!
  • TransContinental Rum Line Worthy Park 2013 – LMDW nye romserie har fået meget hype og her skal der smages på deres Worthy Park fra 2013 i fuld styrke på hele 57% abv!
  • Diamond of Frederiksberg Demerara no. 34 – Juuls eget Guyana fad købt hos whisky aftapperen Ian Mcleod. En fantastisk og meget undervurderet rom, som er tappet på beskedne 57,8% abv og viser hvad Diamond kan præstere når det er bedst!

Vil du have lidt at spise inden smagningen? Køb en billet, der dækker både mad og smagning, og start med en portion af Krut's Karports berømte chili (NB: serveres kl 18). Drikkevarer efter eget valg kan tilkøbes på stedet.

Smagning kl 19:00

DKK 299,00 + DKK 14,46 gebyr


Spisning kl 18:00 med efterfølgende smagning

DKK 389,00 + DKK 17,61 gebyr

Gregers Grue Nielsen

Foredragsholder og romspecialist