Sommerens Gæstebud – no. 2 /UDSOLGT

20 jul 2017 kl. 17:30 - 20:30

Munkeruphus, Munkerup Strandvej 78, 3120 Dronningmølle


2 x AGERGAARD

Jazz på tallerkenen og i ørerne!

Munkeruphus åbner torsdag d. 20. juli endnu engang dørene for SOMMERENS GÆSTEBUD med både mad og musik.

Denne gang er det i selskab med en af landets fornemmeste saxofonister, Thomas Agergaard, der deler ud af sine spontane musikalske kompositioner sammen med sin bror Morten Agergaard, der både står for aftenens sommermiddag og bidrag på congas.

Thomas Agergaard hører til blandt Europas absolutte saxofon-elite. Med sit luftige, svævende og alligevel seje, jordnære spil, har han skabt et unikt udtryk, der har gjort ham til en eftertragtet stemme. Han har turnéret i talrige lande, modtaget flere priser for sine udgivelser og kompositioner, og udgivet albums med bl.a. OK NOK KONGO og GinmanBlachmanDahl featuring Thomas Agergaard m.fl. Han har netop spillet flere koncerter på Copenhagen Jazz Festival, og optræder både solist, arrangør og komponist. Ofte på tværs af grænserne mellem genre, form og kunstnerisk udtryk. Har bl.a. spillet med Andrew Hill, John Tchicai, Bob Berg, Jim Black, Tim Berne, Nasheet Waits, Marilyn Mazur m.fl.

Morten Agergaard er foruden at være energisk iværksætter, anerkendt grafisk og visuel designer, også rigtig dygtig til de kulinariske kompositioner, og vil til aftenen på Munkeruphus sammensætte en jazz’et sommermiddag med masser af økologiske grøntsager, vilde urter og blomster. Morten Agergaard er ligesom sin storebror også begavet med flere musikalske evner, og har bl.a. spillet congas og percussion i bandet Santanas Venner, hvor han er legebarnet med motto’et: Disciplin, men spil aldrig det samme to gange.

Kom og hør de to brødre lege sammen og nyd god mad i smukke rammer!

Pris for hele arrangementet 245,- kr.

Billetten giver adgang til koncert, spisning og fri entré til udstillingen. Drikkevarer tilkøbes.

Arrangementet afholdes udendørs, så det anbefales af tage tøj med til vejrforholdene.
Vi rykker ind i caféen, hvis det regner.

Musik + spisning

Salg lukket