Tegn naturen på Statens Naturhistoriske Museum

17 nov 2018 kl. 12:30 - 16:00

Geologisk Museum, Øster Voldgade 5-7, 1350 København K


Tegn naturen

Er du vild med at tegne, og vil du gerne blive bedre? Er du vild med dyr og naturen omkring os? Så kom med til ’Tegn naturen’-workshop på Statens Naturhistoriske Museum.

På tegneworkshoppen får du masser af hjælp, idéer og gode råd til naturhistorisk tegning af en professionel, erfaren illustrator og/eller kunstner. Du hører om, hvordan det er at arbejde som illustrator, og du får undervisning i et emne inden for tegning. Tag en eller to af dine egne tegninger med hjemmefra til workshoppen, så gennemgår vi dem sammen, og lærer hvad det næste skridt er for at blive en bedre tegner.

Workshoppen er for børn og unge i alderen 10-16 år, som kan lide at tegne og gerne vil være bedre og/eller som kan lide naturen og dens detaljer.

Tegn dinosaurer II


På årets sidste tegneworkshop er der igen dinosaurer på banen – denne gang de kødædende dinosaurer. Lær at tegne dyr som T-rex, raptorer og de mange andre rovdinosaurer på baggrund af vores viden om deres skeletter, tænder, kløer og fjer.

Illustrator Lukas Damgaard giver gode råd og ideer til at komme i gang med at tegne dinosaurer og giver feedback på dine tegninger.

Lukas Øhlers Damgaard er professionel illustrator og animationsinstruktør.  Lukas skaber portrætter af både mennesker og natur; fra planter til skeletter, dyr og mystiske væsener, i stilarter der spænder fra både stregtegning til malerier i klare, dybe og fantasifulde farver.

Praktisk information


Tidspunkt: Der er tegneworkshop d. 19. maj, 16. juni, 18. august, 22. september, 27. oktober og 17. november.

En workshop varer 1 time, og afholdes på Geologisk Museum, kl. 12:30, 13:45 og 15:00.

Entré: Når der er betalt entré til museet eller fremvist årskort, koster det 50 kr. at deltage i tegneworkshoppen. Materialer er inkluderet i prisen.

Billet: Billet til tegneworkshoppen skal købes forud og vises ved fremmøde.

Der er max ti børn på hvert workshophold.

Mødested: Ved trappen i rotunden ved hovedindgangen, hvor I bliver hentet af en af museets værter og fulgt op i skolestuen.

Billet til 12:30

UDSOLGT


Billet til 13:45

DKK 50,00 + DKK 8,74 gebyr


Billet til 15:00

DKK 50,00 + DKK 8,74 gebyr