The Rosentofts - et foredrag om 2 år på havet med familien

13 nov 2018 kl. 18:00 - 20:00

Mellemfolkeligt Samvirke, Fælledvej 12, Lokale 11 (Equality room), 2200 København


Første hold billetter blev solgt på meget kort tid og flere har efterspurgt endnu et foredrag. Så her kommer det... Og vi glæder os!

"The Rosentofts - et foredrag om 2 år på havet med familien" handler om vores eventyr. 

Vi er lige kommet hjem efter to år ude i verden. To år med tre børn og en ekstra lille bådbaby født i Caribien i 2018. En familie på seks på 42 fod på fremmede øer og store have. I tæt kontakt med indianere, saltvandskrokodiller og en masse åbne døre og møder med mennesker. 

Vores eventyr fortsætter, fordi vi nu lander i hverdag og er forandrede. Så derfor må hverdagen forandres...

Vi vil i foredraget komme ind på:

  • Hvordan er man mor og far/teenager/familie når man lever så tæt?
  • Hvad fik os til at tage beslutningen om at sælge alt, købe en båd og tage på eventyr?
  • Hvordan føles det at sejle så langt væk hjemmefra, at få et familie- og hverdagsliv til at fungere på en 42 fods sejlbåd? 
  • Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk og hvor skal vi helt sikkert tilbage igen?
  • Hvad gør det ved en familie at være så tæt - og efterfølgende at skulle gå hver sin vej i et helt almindeligt hverdagsliv?- 
  • Var det mon det værd? Kan man undgå at falde i samme fælde? 
  • Og ville vi gøre det igen nu med alle vores erfaringer og oplevelser?

Alle disse spørgsmål og mange flere, vil vi fortælle om, nuancere og udfolde ved hjælp af vores oplevelser fra et vildt eventyr. I ca 1,5 time vil vi tage jer med på en rejse ud i verden og ind i en udvikling hos en familie, som voksede med opgaven. Fokus er ikke kun på sejladsen, men også på rejsen - både den fysiske og den mentale. Og på hvordan vi for altid er forandrede, som individer og som familie. 

Og om at holde fast - også selvom samfundet trækker i en anden retning. Håbet er selvfølgelig at inspirere andre til at turde og til at vælge tiden og ungerne, mens tid er. Hele fortællingen er krydret med dejlige billeder fra en vild verden og citater fra ungernes oplevelser.

Billet

Salg lukket


Billet

Salg lukket