Uddannelse til LGBT-ambassadør - Hold 1

09 maj 2016 kl. 19:00 - 23 maj 2016 kl. 21:30

Kafe Knud, Skindergade 21, 1159 København


Få større kendskab til Københavns LGBT-miljø

København blandt de bedste
København er en god by for bøsser, lesbiske biseksuelle og transkønnede personer (LGBT’er), som enten bor i byen, eller som kommer hertil for at besøge landets hovedstad. Igen og igen udnævnes København til at være blandt de bed­ste steder i verden at besøge for LGBT-personer.

Det kan vi være stolte af, men det forpligter også. Vi kan blive endnu bedre til at gøre Køben­havn kendt som en god destination for LGBT-be­søgende fra både indland og udland. Og det skal LGBT-ambassadøruddannelsen være med til at sikre. Vi har her fokus på at udbrede kendskabet til den historie, der knytter sig til Københavns LGBT-miljø, og være med til at fortælle om hovedstadens LGBT-miljø i dag.

Hvad er en LGBT-ambassadør?
Som LGBT-ambassadør får du større viden og kendskab LGBT-miljøet i København, og det byen har at tilbyde LGBT-gæster, så du bliver endnu bedre i stand til at hjælpe dem med deres interesser og behov. Det kræver naturligvis viden om, hvad LGBT-miljøet i København har at tilbyde, og hvad der er specielt ved København i forhold til LGBT-verdenen. Og det er ikke så lidt. København har nemlig en enestående LGBT-hi­storie, der vækker interesse og genlyd også uden for landets grænser.

Et gratis uddannelsestilbud
LGBT-historisk værksted tilbyder en kort uddan­nelse til LGBT-ambassadør. Uddannelsen er støttet af Københavns Kommune, og er således gratis.

Undervisningsforløbet

To undervisningsgange
Uddannelsen består af to undervisningsgange fordelt over to aftener på hver to og en halv timers varighed.

  • Den første undervisningsgang (9. maj) har som tema Københavns LGBT-historie og kampen for de rettigheder LGBT-personer i dag har opnået.
  • Temaet for den anden undervisningsgang (23. maj) er Københavns LGBT-miljø i dag. Hvad findes i miljøet, og hvor går man hen i byen? Hvad findes der af organisationer og klubber? Osv.

Begge undervisningsgange består af to dele: Først en introduktion i form af et oplæg og der­næst en byvandring, hvor vi fortæller nærmere om og besøger de faktiske steder, der har at gøre med LGBT-miljøet, både før og nu.

Undervisningen kommer blandt andet ind på temaer som:

  • De første foreninger for bøsser og lesbiske
  • Vejen til ægteskab og børn
  • Fest og ballade gennem halvfjerds år
  • LGBT-scenen i dag

Dato og tid
1. undervisningsgang: 9. maj, kl. 19 - 21.30
2. undervisningsgang: 23. maj, kl. 19 - 21.30

Tilmelding

Salg lukket