Log ind / Opret

Ukrainsk aften i Aarhus

23 maj 2013 kl. 19:00 - 21:00

Aarhus Hovedbibliotek, Salen, Hovedbiblioteket, Møllegade 1, 8000 Aarhus C


23.05 Aarhus  25.05 København 


To møder med ukrainsk kultur: historie og musik

Gennem de seneste år markerer Ukraine sig som et stærkt uafhængigt land, og ukrainerne vil gerne skabe politisk og kulturel bro til EU. Ukraine har meget at bidrage med: et stort areal, en befolkning på 46 mio. og en bred palet af kultur og traditioner.

Det er ikke første gang, Dansk-Ukrainsk Selskab tager initiativ til et tværkulturelt møde. Denne gang inviteres der til foredrag og koncert i Aarhus og i København.

En af Danmarks førende Ukraine-eksperter,
Cand.mag. Ivan Nester, vil indledningsvist fortælle om Ukraines historie, landets udvikling fra skytherne/sarmaterne over Storfyrstendømmet Kiev, perioden under Polen, revolutionen i 1600-tallet, kosakstaten, perioden under Rusland, den nationale genfødsel i 1800-tallet, nationalismen og kommunismen i 1900-tallet og til dagens uafhængige Ukraine.  

Efter pausen kan publikum forvente et festfyrværkeri af underholdning med folkemusikensemblet Dyvohray fra Kiev Filharmonikerne. 

Dyvohray blev dannet i 1988, og alle fem musikere er uddannet på Tchaikovsky Statskonservatoriet i Kiev.
Ensemblet har givet koncerter i Ukraine, Rusland, Hviderusland, Moldova, Polen, Tyskland, Italien, Schweiz, Sverige, Danmark og USA.
Dyvohrays koncerter bliver ofte sendt på den ukrainske nationalradio og de er meget populære på tv. Ensemblet har også medvirket i to musikfilm og har indspillet flere CD.
Alle Dyvograys optrædener i Skandinavien har været modtaget med stor succes, og de er blevet bedt om at komme igen. Derfor dette spændene  program er forberedt specielt til det skandinaviske publikum og består af berømte ukrainske, danske og verdens melodier. 
 
De to arrangementer vil være et led i den kulturelle dialog mellem Ukraine og Danmark, som leverer et positivt bidrag til de vigtige processer, der finder sted i det moderne Europa, lige fra den europæiske integration til investorers og forretningsfolks interesse i det ukrainske marked.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen samt at møde ukrainere bosat i Danmark og medlemmer af Dansk-Ukrainsk Selskab.

Billetterne kan også bestilles og købes ved døren.

Tatiana Nielsen,
Kulturansvarlig, Dansk-Ukrainsk Selskab
nielsentatiana@yahoo.dk
+45 22 17 44 08

Standardbillet

Salg lukket


Medlemspris

Salg lukket


Grupperabat

Salg lukket