Under overfladen: Middelalderarkæologi og fyraftensøl på Roskilde Museum

28 sep 2018 kl. 16:00 - 17:30

Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde


Start din weekend med et skud kulturhistorie og en kold fyraftensøl. Roskilde Museum inviterer på en ganske særlig tur gennem Roskildes middelalder med arkæolog Gunvor Christiansen, der kender byens middelalderhistorie rigtig godt – hun har nemlig gravet i den ved flere lejligheder!

Roskilde Museum går under jorden

Nede under beboelseshusene, forretningerne, skolerne og gaderne i Roskilde centrum ligger den – den gamle middelalderby. I middelalderen var Roskilde en af de største og vigtigste byer i landet med livlig handel, veluddannede borgere og tilrejsende fra nær og fjern. Byen havde 5 klostre og 13 sognekirker – og så naturligvis et bispesæde og en domkirke!

Den 28. september fejrer Roskilde sin status som verdensarvsby. Domkirken står i centrum for den fortælling, men hvordan så den omkringliggende by egentlig ud og hvad ved vi om den? Hør feltarkæolog Gunvor Christiansen fortælle om sine erfaringer med Roskildes middelalder – altså med den del, der ligger under jorden. Hvordan kan det, arkæologerne finder under jorden, sige noget om det, der lå over jorden? Bliv klogere på arkæologernes arbejde og deres måder at indsamle viden på. Hvad ved vi – og hvad ved vi ikke? Historien består også af alt det, vi ikke kan se, og store dele af Roskilde by er aldrig blevet udgravet. Der ligger stadig masser af viden dernede, blandt andet fredede fortidsminder, som ligger under overfladen. Derfor er det også ganske særligt, når muligheden byder sig for udgravninger på steder som Stændertorvet og Sortebrødre plads. 

Kom tæt på arbejdet med de arkæologiske udgravninger i Roskildes middelalderhistorie. Som noget helt specielt får du også mulighed for at trække i de hvide handsker og få nogle af de arkæologiske fund i hænderne. Vi glæder os til at se dig – og vi giver en fyraftensøl eller –vand! 

Tid, sted, pris

28. september 16-17.30
75 kr., inkl. en øl eller vand. Begrænset antal billetter.
Billetter købes her på Billetto.dk eller i butikken på Roskilde Museum.
Roskilde Museum, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde


'Kirkeklokker og ko-lort'

På Verdensarvsdagen kan du i øvrigt også komme med på den sanselige familievandring i middelalderens Roskilde. 

Læs mere om det her.

Under overfladen

Salg lukket